Henrik Pontoppidan til Mathilde Mann
Sendt fra Snekkersten. 18. august 1917

Strygninger i "Hans im Glück"

Snekkersten.
18.8.17.

Kære Fru Mann!

Tak for Deres venlige Fødselsdagshilsen!

Idag kan jeg endelig sende Dem de rentrykte Ark af min Bog. Som De ser, udgør den to Bind, og endnu mangler sidste Ark af begge Bindene. De skal følge, såsnart jeg får dem.

Krigen? – Ak, vi kan næppe vente nogen Afslutning foreløbig. Men det er jo godt, at dog ikke alle Kræfter opsluges af Krigsindustrien, og der kommer vel 2 igen den Tid, da der bliver Papir og Tryksværte tilovers for andet end Krigsliteratur.

De rejser vel ikke tilbage til Tyskland, før Blæst og Kulde driver Dem ud af Deres Lodshus, og det sker dog ikke i de første Måneder. I hvert Fald håber jeg at få Dem at se, forinden De rejser. Selv bryder jeg op her d. 1st Septb men er vistnok tilbage igen til 1st Oktb.

De erindrer nok, at De har det Ekpl af "Hans im Glück", hvori jeg i sin Tid foretog nogle Strygninger for at gøre Bogen mindre. Jeg minder Dem 3 ikke derom, fordi jeg savner det. Men De vil nok huske at sende mig det, når De kan få Lejlighed til at gøre det uden Besvær.

Min Kone beder mig hilse mange Gange. Hun har en speciel Kærlighed til Dem. Og det har – i al Ærbødighed – også

Deres hengivne
H. Pontoppidan.