Henrik Pontoppidan til Axel Lundegård
Sendt fra Overgaden neden Vandet 15. 20. november 1922

min store Nutidshistorie


20.11.22
Overg. n. V. 15
København
C.

Kære gamle Ven!

Som du ser af Adressen, er også vi nu kommen til Ro i vor Vinterlejlighed. I fire Måneder var vi borte herfra, og det smagte unægtelig godt at komme tilbage til sin egen Rede. Når vi blader i vore Erindringer fra disse mange Måneder, er din Hustrus og dit Besøg på "Bredhøj"1 et af vore få Solskinsminder fra den sørgeligt kolde og våde Sommer, hvis Uhygge kulminerede i September med en Regnperiode så langvarig og frygtelig, som jeg sjelden har oplevet den. Ikke mindst på Grund af din Hustrus svage Helbred var det et stort og lykkeligt Held, at Himlen 2 viste sig så nådig i de Par Dage, I besøgte os, – for det var jo virkelig et Vovestykke under sådanne Forhold at begive sig ind i det barske jyske Højland. I var da også knap rejst derfra, før Stormen og Regnen tog fat igen. – Vi har i Tankerne ofte takket Jer, fordi I ikke lod Jer afskrække men løb Risikoen og ofrede Tid og Ulejlighed for at glæde os. Vi håber, at I ikke bagefter fandt Offeret for stort. Den Bekymring, hvormed vi skiltes, viste sig jo heldigvis at være ubegrundet, og forhåbenlig har både din Frue og du selv sporet gode Virkninger af Wiesbaden-Opholdet, bl.a. derved, at du nu har fået Pennen i Gang igen. Efter en så lang, nødtvungen Hvile er det altid vanskeligt at få begyndt. Da gælder den gamle 3 Lærebogs-Sætning, at man må krybe, før man kan gå; – men dette Begyndelsesstadium er vel nu overstået for dig. Til rigtig Stormmarch nåer måske ingen af os mere, – i hvert Fald kan jeg for mit Vedkommende ofte være fortvivlet over, så langsomt det går for mig. Der er endnu en hel Del, jeg gerne vil have gjort; men med min nuværende Sneglefart ser jeg ingen Ende på det. Jeg har dog for Tiden en halv Snes Ark i Trykken, – et Afsnit2 af den sidste Del af min store Nutidshistorie, der begyndte med "Det forjættede Land". Det kommer dog foreløbig ikke ud i Bogform medmen offenliggøres i "Illustreret Tidende".

Siden vi skiltes på "Bredhøj" har min Hustru og jeg været i Sønderjylland, hvor jeg for min Del tilbragte hele September. Nu bliver vi antagelig her i København i 4 Vinter. Tyskland bliver jo mere og mere et lukket Land for Fremmede; vi kommer altså næppe heller til Wiesbaden i Året 23. Og dog kunde vi begge to godt trænge til en Badekur dernede efter den gigtsvangre Sommer. Men det nytter jo ikke stort at kæmpe mod Alderen og dens Svagheder, og til syvende og sidst trives man bedst i Hjemmets Luft.

Lev nu rigtig vel, kære Ven, og hils din Hustru mange Gange fra os begge. Jeg tør ikke opfordre til en regelmæssig Korrespondance, som måske kan være vanskelig at vedligeholde; men vi vil dog altid være glade for at erfare lidt om, hvordan det står til hos Jer, og hvilke Planer I har for det den nære Fremtid.

Din gamle Ven
Henrik Pontoppidan.

 
[1] Bredhøj: hus nær Lindved nord for Vejle, som HP havde lånt af fru Lis Jacobsen. tilbage
[2] Afsnit: De retfærdige Stalbrødre. tilbage