Henrik Pontoppidan til Axel Lundegård
Sendt fra Overgaden neden Vandet 15. 15. marts 1922
bøje mig for hans Genius
15.3.22. |
Overgaden n. V. 15 København C. |
Kære Ven!
Tak fordi du sendte mig din lille Artikel1 om Bjørnson. Jeg læste den med Glæde, skønt Brodden i den var rettet mod mig. Dersom Bjørnson inderst inde var et godt Barn, synes det mig forresten kun at gøre den Kendsgerning dobbelt beklagelig, at han forstødte så mange af de bedste i Tiden med et forlorent Væsen. Til stor Skade for ham selv og for hele Norden var han√ en Gang i sin Ungdom bleven bidt af en gal Skuespiller. På Grund af dette Ulykkestilfælde blev han ikke i levende Live den forbilledlige Skikkelse 2 som han var skabt til at være. Nu efter hans Død, da hans Træk mere og mere forklares, har man lettere ved at bøje sig for hans Genius. Og det gør også jeg.
Det synes næsten, som om du og din Frue nu helt har opgivet Wiesbaden-Kuren og bliver hjemme. I så Fald må vi vel også opgive Håbet om at se jer her i København, hvad virkelig er os en stor Skuffelse. Som alle andre Mennesker har vi været hjemsøgt af Influenzaen denne Vinter, og navnlig har min Datter Else (Doktorfruen) været alvorligt angreben; men nu er Faren overstået, og vi ånder atter op. Vi begynder endog 3 at lægge Rejseplaner, der også for vort Vedkommende allerførst tager Sigte på Wiesbaden, hvor vi for en halv Snes År siden slog os ned for en Vinter og befandt os udmærket. Det vilde være herligt, om vi kunde gøre hinanden Følgeskab ogeller dog mødes dernede og leve en Tid sammen. Foreløbigt bliver vi nu her.
Jeg havde forleden Brev fra min svenske Forlægger, Norstedt & Søner, der meddeler mig, at han på Grund af de dårlige Tider ser sig nødsaget til at indstille Udgivelsen af nogle Fortællinger, som vi havde truffet Aftale om. Mine Bøger har ikke fået noget Publikum oppe hos jer, og jeg tror nu, at dette delvis kan forklares ved, at der ikke ved Udvalget har er taget tilstrækkeligt 4 Hensyn til det storesvenske Læsepublikums Smag. Den danske Ironi har næppe nogen Jordbund dér, og "Magister Glob" var derfor sikkert et Misgreb. Men Forlaget har også Skyld. Min sidst udkomne Bog "Thora v. Deken", som vistnok vilde have haft Chancer, plumpede ud på Bogmarkedet et Par Dage før Jul. Der er tre små Fortællinger, som jeg endnu gerne vil have ud på svensk, dersom jeg kan finde Forlægger til dem. Så skal Sverige få Fred for mig.
Hils din Frue meget fra os begge, og modtag selv en Vennehilsen med Tak for dit Brev og for alt godt.
Din hengivne
Henrik Pontoppidan
