Henrik Pontoppidan til Axel Lundegård
Sendt fra Snertinge. 6. maj 1900
ansøgt om Rejselegat
6t Maj 1900. |
Snertinge. |
Kære Ven!
Vi er nu kommen ind i Maj uden at have hørt eller set noget om dig og din Frue eller om Struensee. Vi er derfor begyndt at blive lidt ængstelige, og jeg sender disse Linjer til din sidste Adresse for at forhøre til Eders Befindende, Opholdssted, Planer o.s.v. Jeg kunde give en humoristisk Beskrivelse af, hvorledes vi fra Midten af Januar (i Henhold til dit sidste Brev) har ventet på Eders Besøg og i alle disse Måneder så at sige har√ gået omkring i Festskrud fra Morgenstunden for det Tilfælde, I skulde ville overraske os, og har fået Kager til Kaffen hver eneste Dag, fordi 2 vi altid måtte have lidt godt i Huset, når I kom; – men jeg vil nu gemme alt mit Humør, indtil jeg har hørt lidt nærmere. Forhåbentlig er alting vel hos Eder. Og Struensee?
Hos os står det jævnt godt til. Jeg for mit Vedkommende bander jo ofte det hæslige Blæsevejr (det har nu stormet her næsten uafbrudt siden d. 2d April), som berøver mig min Søvn, – men sålænge man beholde Næsen mellem begge Øjnene, har man jo ikke Lov til at klage. Min Hustru mistede i Februar sin Moder; det tog jo stærkt på hende, men hun er dog kommen godt over det.
Vi bliver vel nok her i Snertinge den ganske Sommer. Jeg har for trehundredeogfireogfirsindstyvende Gang ansøgt Kultusministeriet om et Rejselegat men intet fået, så jeg må blive hjemme. Grenna frister mig jo stadig, og måske 3 bliver der også Råd til et lille Kig derop i Sommerens Løb – forudsat, at Herskabet Lundegård ligger på Landet der. "Eller hur?"
Jeg skylder dig Tak for sidste Brev; men derom en anden Gang, når jeg har hørt fra dig. Lad det ikke vare for længe!
Hjertelige Hilsner til Fruen og dig selv fra os alle her.
Din hengivne
H. Pontoppidan.
