Henrik Pontoppidan til Axel Lundegård
Sendt fra Bakkegårds Allé 14. 20. maj 1897
den forslugne Vildmand
20/5 97. |
Bakkegårds Allé 14. |
Kære Ven!
Jeg må sende dig et Par Ord for at udtrykke min delvise Beklagelse af "Vildens" dødelige Afgang. Helt sørgmodig over Dødsfaldet er jeg – skal jeg være ærlig – ikke. Dertil har jeg i den sidste Tid for tydeligt mærket, at du arbejdede under et Pres, der tyngede dig; og forgæves har jeg i Bladet spejdet efter de Tidsbilleder fra Slutningen af det forrige Århundrede, 2 som var os lovet. Da de ikke kom, forstod jeg, at du helt havde måttet lægge din digteriske Virksomhed til Side, og det gjorde mig ondt. Som Nebengeschäft kunde jo en Virksomhed som den√ i "Vilden" være god nok for dig√; men heller ikke som mere. Jeg gad vide, om du ikke også selv føler dig lettet nu ved at blivevære den forslugne Vildmand kvit. Det har sikkert ikke været let for dig at tilfredsstille hans Appetit. Derfor sender [jeg] dig på én Gang min Condolation og min Lykønskning. Kongen er død – Kongen leve!
Selv har jeg jo i Mellemtiden 3 også fusket i Journalistiken, hvad der dog ligeledes for mig fik en brat Ende. Carl Ewald optog min Idé, inden jeg selv havde fået ret begyndt, og da jeg fandt, at både "Passiar"1 og "Enetale"2 i et og samme Blad var for meget af det gode, overlod jeg Valpladsen til ham.
Jeg længes meget efter at høre lidt fra dig, om dine Planer for Sommeren og Vinteren og meget andet. Jeg bliver rimeligvis her i Byen hele Tiden. Hils din Frue på det venligste fra min Hustru og mig selv, og tag selv et ærligt Håndslag fra
din hengivne Ven
H. Pontoppidan
