Henrik Pontoppidan til Axel Lundegård
Sendt fra Rørvig. 30. august 1894

Jeg måtte strax tage herud



den 30t Avg. 94.1
Rørvig
pr. Nykøbing Sj.

Kære Ven!

Først i Dag har jeg modtaget dit lille Kort. Desværre – jeg var nødt til at rejse fra Kbhvn uden at kunne nå Arildsläge. Jeg måtte strax tage herud og skaffe Sommerlejlighed, såsnart jeg kunde slippe bort. Forøvrig har både min Hustru og Barnet (Else hedder hun) det godt og beder meget at hilse. Dit Brevkort har ligget i Kbhvn indtil i Går, da Postvæsenet ikke kendte min Adresse. At du og din Frue skulde tage til Kbhvn, uden at vi traf hinanden, gør mig meget ondt. Jeg beder dig overbringe min Hustrus og min egen dybe Beklagelse deraf.

Din hengivne
H. Pontopppidan.

 
[1] korrespondancekort adresseret til "Forfatteren Hr. Axel Lundegård / Hörby prestgård / Hörby (Skåne) / Sverig." Omadresseret til "Norra Hamngatan 6. / Göteborg". Poststemplet "Nykøbing Sj. 31.8."; så "Hörby 3.9.1894" og endelig "Göteborg 5.9.1894." tilbage