Henrik Pontoppidan til Orla Lundbo
21. juli 1941 (udateret)

min Hilsen og Hyldest

f. T. Højlyngen
Rørvig
pr. Nykøbing Sj.

Mandag.

Bedste Hr. Lundbo!

Jeg er meget glad ved at have fået ny Anledning til at skrive til Dem og takke for den fortræffelige (for mig så hædrende) Artikel i "Berlingske Tidendes" Aftennummer d. 18de Juni. Jeg vilde jo have gjort det ved Artiklens Fremkomst; men jeg var syg den Gang og kunde ikke røre en Pen. Jeg er endnu Patient; men jeg vil dog ikke længere fortie min Glæde over Deres Artikel, må overhovedet så godt jeg formår bringe den lovende Skribent Orla Lundbo, hvem jeg mener her for første Gang at have set i Forbindelse med Literaturen, min Hilsen og Hyldest.

Deres venlige Opfordring til mig om ved Lejlighed at samle mine små og større Poesier skal jeg naturligvis overveje; men jeg er bange for, at jeg nu er bleven for gammel og aflægs til at rode op i Bunken og skønne rigtigt om den. Det må vistnok 2 helst vente til mine Efterkommere. Jeg bliver om noge Dage 84. Med den ene af mine Døtre har jeg i disse Dage talt om Sagen. Hun synes tilbøjelig til, når den Tid kommer, at ville forsøge på at formå Dem til at foretage et Udvalg, hvad jeg udmærket forstår. Af mine to Sønner, der begge lever i Amerika, er den ene nu død; den anden kan man på Grund af Krigsforholdene aldeles ikke komme i personlig Berøring med for Tiden. Jeg meddeler dette for at De kan vide, hvordan det forholder sig med min Familje, dersom den skulde henvende sig til Dem.

Deres hengivne
Henrik Pontoppidan.

 
['1] Korrespondancen er breve med begge dette brevs personer som enten modtager eller afsender. Eksempelvis udgør brevene imellem Henrik Pontoppidan og Georg Brandes en korrespondance. tilbage