Henrik Pontoppidan til Dina Lea
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 11. januar 1942

Fred næppe i min Levetid


11 Januar 42.
Holmegårdsvej 2.
Charlottenlund

Kære Frk. Dina Lea!

Vi er allerede kommen et godt Stykke ind i det nye År, og endnu har jeg ikke fået sagt Dem Tak for Deres dog så velkomne Julebrev1. Men jeg har den Undskyldning, at det mørke Vejr, vi så længe havde, har ødelagt mine Øjne og Gang efter Gang tvunget mig til at nedlægge Pennen. Ja, jeg føler det på flere Måder, at jeg er bleven gammel. Både Syn og Hørelse svigter. Men nu√ vil jeg dog have en Hilsen afsted til Dem, så kummerlig den end kan blive. Vi2 taler ofte om 2 Dem her og beklager, at De er så langt borte, og at Afstanden mellem os stadig synes at forøges. Jeg har opgivet at håbe på roligere Tider. Freden kommer vel nok en Gang; men det bliver næppe i min Levetid. Jeg er nu godt inde i Firserne. Tag da min hjerteligste Hilsen og mine bedste Ønsker for Dem i det nye År og i al Fremtid.

Deres hengivne
H. Pontoppidan.

Også Frk. Larsen sender Hilsen og gode Ønsker.

 
[1] Julebrev: kendes ikke. tilbage
[2] Vi: det vil nok ikke mindst sige HP og hans husbestyrerinde, Karen Larsen med hvem Dina Lea oprethold en direkte korrespondence og ofte lod sig underrette af over telefonen. tilbage