Henrik Pontoppidan til Dina Lea
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 29. september 1941
uforskammet lidt kendt
| Mikkelsdag1 41. | Holmegårdsvej 2. Charlottenlund. |
Kære Frk. Lea!
En Række Timer har jeg nu tilbragt sammen med Dem og i√ Deres Forhold til Hans Kinck2 og hans Forfatterskab, – og det var allesammen indholdsrige Timer til meget Udbytte for mig. Jeg havde jo nok før et ganske godt Kendskab til Kincks Digtning, men det er dog først nu ved Deres Vejledning, at dens store Værd er gået rigtig op for mig og været mig til Berigelse. Jeg fatter derfor ikke, at vore hjemlige Universitetsmennesker har stillet sig til Deres Bog, som de har gjort. For mig har den virkelig været en Oplevelse, og jeg skulde tro, at den vilde kunne få Betydning for adskillige af mine Landsmænd, ikke mindst blandt de mange skrivende Herrer og Damer, vi efterhånden har fået hernede. Det er just Digtning af Kincks dybtgående Art, vi føler Savn af for Tiden. Og han er så uforskammet lidt kendt her i Danmark.
Min Tak også for den ærefulde Tilegnelse 2 af Bogen og det uforandrede Venskab for mig, den er et Vidnesbyrd om. Jeg vilde gerne have skrevet et ordentligt Brev til Dem i Dag; men jeg har desværre stadig Besvær med Helbredet og må hvert Øjeblik lægge Pennen. Jeg må derfor vente med det lange Brev til en anden Gang og nøjes med denne korte Hilsen og mine bedste Ønsker. Forholdene i Norge er jo for Tiden ikke de bedste. Forhåbenlig vil Deres Bog dog blive forstået og skattet af Deres Landsmænd trods alt.
Deres hengivne
H. Pontoppidan