Henrik Pontoppidan til Dina Lea
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 10. juni 1934

Nordmændene jo villet


10.6.34.
Holmegårdsvej 2.
Charlottenlund.

Kære Frk Lea!

Jeg har indtil i Dag haft Familjebesøg og derfor midlertidig måttet indstille al Brevskrivning. Men nu kommer jeg endelig med min Tak både for Breve og for Bog. Den sidste har jeg (af samme Grund) ikke fået læst endnu; men jeg glæder mig til at stifte Bekendtskab med Duun, som jeg har hørt så meget fordelagtigt om. Den norske Nutidsdigtning er desværre næsten bleven os fremmed her. Vi kender et Par Navne. Det er alt. Og Forholdet er vist gensidigt. De to Sprog bliver jo også mere og mere forskellige. Min Datter fra Horsens, der har været herovre i Anledning af den nu afsluttede nordiske√ Politikongres, sad i Aftes ved den store Festmiddag, som Justitministeren gav for Kongressen, mellem to norske Politichefer, den ene fra Deres egen By Bergen, den anden fra Lofoten; men de havde ret vanskeligt ved at gøre sig forståelige for hinanden, og talte hun med sin Genbo, der var dansk, forstod de slet 2 ingenting, tilstod de oprigtigt. Men sådan har Nordmændene jo villet det. Spørgsmålet bliver nu, hvem der taber mest derved.

For et Par Uger siden søgte jeg at få en "norsk Frokost" bragt i Stand; men da Frk. Larsen ringede til Dem i den Anledning, var De netop rejst; heller ikke Fru Søiberg var til at få fat i, og så måtte Sagen jo opsættes. Nu får jeg se, om jeg får bedre Held med mig en anden Gang. Indtil da skal jeg nok have læst Duuns Bog.

Venlige Hilsner og gode Ønsker.

Deres hengivne
H. Pontoppidan.