Henrik Pontoppidan til Dina Lea
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 31. december 1929

en nedkæmpet Hulken af en fortvivlet Mand


31 Decb. 29.
Holmegårdsvej 2.
Charlottenlund.

Frk. Dina Lea!

Året skal ikke gå til Ende, uden at jeg får sendt Dem min Tak for Deres Julegave. Det var en så smuk Tanke at skænke mig dette Billede af en gammel, æret Ven. Jeg stod i Brevveksling med Kinck det meste af en Menneskealder, men personlig har vi kun mødt hinanden et Par Gange, og da var han endnu ung og stærk. Jeg har derfor lidt vanskeligt ved at kende ham igen på Billedet, hvor han er ældet stærkt.

Jeg må også takke Dem for Deres 2 meget venlige Brev og for Oplysningerne om Joh. Thrap-Meyers sidste Dage. Jeg forstår nu, at han kunde skrive til mig, som han gjorde, få Dage før sin Død, optaget af sine Pariser-Oplevelser, af sit Arbejde, men – tilsyneladende – ikke særligt af sin Sygdom, som han kun lige omtaler. Katastrofen er altså kommen pludselig. At han dog har været fortrolig med Tanken om den, ja har følt Dødens Skygge nærme sig, endog i Paris, derom er hans Bog1 Vidnesbyrd. Den dirrende Uro, han fortav i sine Breve, kommer her til Udbrud navnlig i Slutningen, hvor den føles som en nedkæmpet Hulken af en fortvivlet Mand.

De véd, at Nytårsaften altid er en travl Tid. Derfor i Dag kun disse 3 Linjer med min Tak og et hjærteligt Ønske om et godt År for Dem i alle Måder.

Deres hengivne
H. Pontoppidan

 
[1] Over rimet vold, 1929. tilbage