Henrik Pontoppidan til Karl Larsen
Sendt fra Hillerød. 22. oktober 1906
en Reduktion ganske nødvendig
Hillerød
22d Oktb 1906.
Kære Karl Larsen!
Jeg er virkelig ganske overvældet af den Betydning, De tillægger Spørgsmaalet om min Forbliven i Forfatterforeningen. Det er mig ikke muligt at se Sagen under en så stor Vinkel, og jeg beder Dem i hvert Fald ikke at opfatte min Udmeldelse som en Kritik af Foreningens Virksomhed. Sandt at sige er det alene Hensynet til min Pengepung, der har bestemt mig. Jeg har i Årenes Løb pådraget den så mange små og store Forpligtelser, at det har været ganske nødvendigt at foretage en Reduktion. Lad den enkelte Post være nok så lille; når der blot er en Snes Stykker som denne, mærkes det på et Budget som mit. Da dette tilmed År for År 2 bliver ringere, er jeg nødt til at stryge alt, hvad der ikke er strengt nødvendigt. Jeg beder Dem derfor at tage min Udmeldelse alvorlig; jeg skal til Gengæld love Dem at indmelde mig igen, såsnart min økonomiske Status bliver bedre – om det nogensinde sker.
Jeg ser i Dag i Avisen, at De har fået et Stykke antaget til Opførelse på det kgl. Teater. Idet jeg undertrykker min Misundelse1, ønsker jeg Dem til Lykke. Motivet er portugisisk. Hvad tror De, vore Hans Peter Egeskover2 (de literære) vil sige til det?
Venlige Hilsner!
Deres hengivne
H. Pontoppidan
