Henrik Pontoppidan til Niels Jeppesen
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 30. december 1935
Jagt efter en ny Erkendelse
30.12.35. |
Holmegårdsvej 2. Chl. |
Kære Niels Jeppesen!
Det lange Efterårsmørke har taget svært på mit Syn. Undertiden kan Øjnene absolut nægte at gøre Tjeneste, og jeg raver da rundt som en Blind. Det er vel nok Eftervirkning af den Lammelse af Øjenmusklerne, der ramte mig for godt et År siden og vel aldrig helt√ vil kunne ophæves. Men en Nytårshilsen må jeg dog forsøge at få sendt Dem til Tak for Deres Julebrev og den deri indeholdte Kronik. En Medstridende i Deres Oxfordkampagne har De nu fået i H.P.E. Hansen, og om ham må det siges, at han hører til det svære Skyts. De har velsagtens læst hans sidste Bog1 "På Jagt efter en ny Erkendelse", – et virkelig betydeligt Værk, mener jeg. At denne legemligt nedbrudte Mand, der vist også har økonomiske og andre Vanskeligheder at slås med, har kunnet skrive denne stærke Bog, synes mig helt forbavsende. Han bor her i Nærheden2; men jeg har kun set ham en eneste Gang. Han går vist ikke gerne ud, kan måske slet ikke klare sig 2 på egen Hånd udenfor Hjemmet. Men jeg har fået Masser af Breve fra ham. Han er en overvældende frugtbar Brevskriver. Hvad for Resten De, som jo i sin Tid foranledigede Bekendtskabet, velsagtens véd af Erfaring.
Af Efterårets store Boghøst har jeg iøvrigt (også på Grund af Øjnene) overkommet meget lidt. Hverken Joh. V. Jensens nye Roman3 eller Debutantinden I. Dinesens stærkt roste "Fantastiske Fortællinger" har jeg fået læst. Men Andersen-Nexø's nye, henrivende Barndomserindringer4 har jeg naturligvis ikke kunnet ladet ligge ulæst, og så er der endnu en Bog, som har fængslet og – måske navnlig – forbavset mig. Det er Woels: "Det gamle Sogn"5. Jeg var rigtignok tre Måneder om at læse den (atter Øjnene), men det var mig, som om jeg gennem den Bog lærte en helt anden Woel at kende, end ham jeg tidligere havde kendt. Om det er Oxford, der har forvandlet ham, véd jeg ikke; men her er virkelig sket et lille Mirakel.
Ja, her må jeg slutte. Den grimme grå Tåge har atter lagt sig over Øjnene som Skyggen af et Par store Skyklapper. Jeg slutter da med Ønsket om et godt Nytår for Dem, Deres Hustru og øvrige Familje
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
