Henrik Pontoppidan til Niels Jeppesen
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 12. august 1933

vemodigt-skønne Minder fra Blokhus


12.8.33.
Holmegårdsvej 2.
Charlottenlund.

Kære Niels Jeppesen!

De var så elskværdig at sende mig en Hilsen i Anledning af min Fødselsdag, og det til Trods for, at De var syg og lidende. Når jeg først nu sige Dem Tak herfor, er Grunden den, at jeg har villet gøre Gengæld med en Lykønskning til Deres Fødselsdag, og jeg tager vist ikke fejl i, at den er i Overmorgen. Året har været fuld af Genvordigheder for Dem. De slutter det som Hospitalspatient midt i Sommertiden og Ferien. Det er virkelig hårdt! Jeg har tænkt på Dem med oprigtig Deltagelse. Og så har De til Overflod haft literære Skuffelser. Det er virkelig harmeligt, at Deres Bog om Harald Kidde måske ikke kommer udenfor Deres Skrivebordsskuffe foreløbig. Jeg forstår, at De nu er mest tilbøjelig til at slå Proppen i for Blækflasken – og efter Voltaires Råd – dyrke Deres Have og Deres Husliv.

Som De ser, er jeg nu kommen tilbage til mit Vinterkvarter efter at have været både i 2 Rørvig og hos min Svoger og Svigerinde i Lindersvold Skovridergård, Sydsjælland. Min Svoger er en passioneret Bilist, og da Vejret var smukt, og hans Bil bekvem, tilbragte vi daglig en Række Timer på Landevejen. En af vore Udflugter gik til Udby. Jeg vilde gerne se den gamle Præstegård og Kapellanstuerne, der nu er omdannede til et Museum. Omegnen er pragtfuld. I det hele er Sydsjælland altfor lidt kendt. Det står i Virkeligheden ikke tilbage for Nordsjælland hvad Naturskønhed angår. Jeg er endda tilbøjelig til at sige: tværtimod. Linjerne er større, Udsigterne videre, Markerne frodigere. Mærkeligt at tænke på, at det er i dette Slaraffenland både√ vor barskeste og vor blideste Digtere er født og opvokset, Grundtvig og Chr. Winther. Lige udenfor min Svogers Skovridergård ligger hele Sceneriet for "Hjortens Flugt", Vandmøllen (i Ruiner nu) og Feddet, hvor Rhitra og hendes Mor holdt til.

De nåede dog altså ud til Vesterhavet, før De påny blev lagt i Lænker. Blokhus er også et af de Steder i vort herligt skønne Land, som jeg gerne vilde se endnu en Gang. Som Rejsen dertil blev skæbnesvanger for Dem, blev den 3 det i sin Tid også for mig. Men det er vemodigt-skønne og værdifulde Minder, jeg har derfra.

Nu mine bedste Ønsker for Dem og det År, De går ind til i Overmorgen. Jeg håber, det må blive lysere end det foregående, både for Dem selv og Deres Familje. Jeg sender Dem alle en hjertelig Hilsen.

Deres hengivne
H. Pontoppidan.