Henrik Pontoppidan til Heinrich Hirschsprung
Sendt fra Hillerød. 4. februar 1907
Gave til mit Forfatterjubilæum
Frederiksborg
4d Febr. 1907.
Kære Hr. Hirschsprung!
Denne Hilsen skulde gerne nå Dem d. 7d og bringe Dem min Hustrus og min egen Lykønskning til Fødselsdagen1. Jeg veed, at det den Dag vil falde et Snevejr af Breve og Billeter ned over Villa Castello2 og jeg skal derfor ikke denne gang besvære Dem med mange Ordf. Men De skal dog vide, at jeg i Tankerne vil ringe på Deres Dør og et Øjeblik sidde hos Dem i Skumringen, sådan som jeg så ofte gjorde det for et År siden. Det havde været min Hensigt også at bringe Dem et Fotografi af mig, hvad De nemlig selv engang bad mig om, og jeg har da også skaffet et tilveje, men det er så umuligt, at jeg ikke vil sende det, – det må da [2] vente til en anden Gang.
I et Nytårskort til Deres Søn bad jeg ham om at bringe Dem og Deres Frue en foreløbig Tak for Deres smukke Juleblomster; men mit Kort nåede ham nok ikke i Nervi, så De har måske forundret Dem over, at De slet ikke har hørt fra os. Siden har deres Frue tilmed betænkt mig med et venligt Brev. For alt dette en ret hjærtelig Tak.
Som De måske har set i Bladene, er mit Skuespil nu bleven opført, og det blev ikke til den Begivenhed, Teatret selv havde ventet. Den første Aften var der megen Stemning på Tilskuerpladsen; men jeg tror nok, at Udførelsen alligevel skuffede Folk, og Aviskritiken var uretfærdig mod Skuespillerne, så det har været vanskeligt at holde Stykket på Repertoiret. Efter Premiéren havde Deres Søn arrangeret [2] en festlig og hyggelig lille Sammenkomst i sit smukke Hjem. Dér drak vi også Deres Skål i Champagne, mens vi alle ønskede os i Nervi.
Som De sagtens også veed, fik jeg forleden overrakt en pragtfuld Gave i Anledning af mit Forfatterjubilæum. Jeg skylder jo også Dem Tak for denne Venlighed. Den har virkelig beredt mig både en Overraskelse og en stor Glæde.
Nu blot endnu engang hjertelig til Lykke og mange Hilsner fra os begge til Fruen, der snart skal høre fra mig, om ikke før, så når jeg kommer til Norge og forhåbenlig får noget at fortælle derfra.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.