Henrik Pontoppidan til Aage Hirschsprung
Sendt fra Hillerød. 17. september 1904
denne ufærdige Skitse
| d. 17d Septb 1904. | Hillerød. |
Kære Hirschsprung!
Jeg havde håbet, vi var kommen til Enighed om mit foreløbige Bidrag til Særudgaverne1. At benytte "En Bonde" alene vil i mine Øjne være et alvorligt Misgreb. Jeg vilde ikke kunne give mit Minde dertil, uden at jeg fik Lov at ledsage Fortællingen med et Forord omtrent sålydende. "Det er Forlagets – og ikke mit Ønske, at denne Fortælling genoptrykkes. Dog, da det måske er Meningen med disse "Særudgaver" at fremdrage en Række Arbejder, der viser en Del af vor Tids Forfattere netop√ fra deres uheldigste Sider, for at man des bedre skal kunne påskønne, hvad de har ydet af godt og værdifuldt, så må jeg indrømme, at det 2 trufne Valg i dette Tilfælde har været heldigt, og jeg tillader mig derfor at anbefale den lille Bog til mine Læseres Uvilje."
Ærlig – og alvorlig – talt: Jeg beder Dem overveje den Sag endnu engang og betænke, at Publikum og Presse med Rette vil kunne forundre sig over, at jeg har kunnet få Lyst til at bringe denne ufærdige og lidet betydende Skitse frem til fornyet Værdsættelse. Hos Folk, der ikke kender mine andre√ små Landsbyskildringer, vil den fremkalde ganske falske Forestillinger om disses Art. Anderledes med "Et Endeligt", så ubetydelig den end er. Dér er jeg dog helt og holdent tilstede.
Mit literære Rygte er ikke af en sådan Art, at jeg ikke har al Grund til at være omhyggelig for det. Jeg har ofte af merkantile Grunde måttet sætte det i Vove; men det gør jeg 3 ikke mere. Det har kostet mig for meget! Netop herom, troede jeg, vi var enige.
En anden Sag er det, når der allerede foreligger en Række Bind af disse Særudgaver, så kan jo måske Fortællingen glide med i den store Strøm. Men til selve Åbningsforestillingen, hvor Opmærksomheden er vågen og Kritiken fremme, vilde det være i høj Grad uforstandig af mig at slippe den løs. Men jeg er endelig overbevist om, at heller ikke Forlaget vilde have mindste Fornøjelse deraf. Den vil udæske Kritiken til Skade for det hele Foretagende, der fortjener en god Modtagelse.
Jeg tilbagesender samtidig den sønderjyske Fortælling, som er aldeles ubrugelig, skrevet, som den er, af et Menneske, der aldeles ikke forstår at udtrykke sig og ikke engang kan skrive dansk.
Jeg selv kan forresten i Øjeblikket 4 vistnok dårlig nok skrive læselig dansk; men det er Pennens Skyld; den er gammel og udslidt; og jeg har under disse Dages Flyttedagskommers ikke kunnet finde nogen anden i Hast.
Tag mig nu ikke mit Afslag ilde op. De veed, det er ikke grundet på Uvilje; og jeg veed, at jeg handler også i Deres velforståede Interesse.
Venlige Hilsner
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
