Henrik Pontoppidan til Aage Hirschsprung
Sendt fra Snertinge. 5. februar 1900

Jeg-Formen ret vanskelig og lumsk

5t Febr. 1900. Snertinge.

Kære Hr. Hirschsprung!

Fru Raunkjærs1 Manuskript, som jeg hermed tilbagesender, handler om en yngre, uenergisk Mand, der selv pines af sin formålsløse Tilværelse. En Frue af hans Bekendtskab indgiver ham da den Ide at tage sig af et ulykkeligt stillet Barn og opdrage det, og herigennem får hans Liv et Indhold, og han bliver til Glæde for sig selv og andre. Manuskriptet synes iøvrigt at mangle sin Slutning, idet det åbenbart har været Meningen, at Barnets Moder skulde blive hans Kone og således 2 fuldstændiggøre hans Lykke. Men der findes derom kun en Antydning.

I det hele er Fortællingen i dens foreliggende Form nærmest et skitseret Udkast, og for nogenlunde at tilfredsstille måtte den forsvarligt gennemarbejdes. Bogens Ide synes mig i og for sig ikke ilde, og der siges hist og her træffende Ting. Der kunde vistnok blive en god og morsom√ Fortælling ud deraf, når der blev taget om Emnet med fastere Hånd. Først og fremmest måtte Jeg-Formen forlades. Jeg er ellers√ ikke enig med Edv. Brandes om denne Fortælle-Forms Forkastelighed, og jeg troer i Modsætning til ham, at den er ret vanskelig og lumsk, når det ikke gælder 3 ren Lyrik. Men her synes den mig at være ødelæggende for Virkningen, fordi netop alt her beroer på, at man i alle Situationer ser den fortællende Person lyslevende for sig.

Jeg vil altså tilråde Dem at gøre hende det Forslag at omarbejde Fortællingen fra først til sidst, da den gemmer en Spire, der ved forstandig og energisk Røgt og Pleje vist vil kunne udvikle sig til noget godt. Sig til hende, at den er så løs, som om den var sammenvævet af en Mandsperson. Så vil hun nok skamme sig. – I dens nuværende Form synes den mig ikke passabel. –

Tak for Deres Brev og de tilsendte 4 Blade, samt for "Det bødes der for –"2, som hermed går tilbage. Denne Bog synes mig talentfuld men ikke særlig interessant eller dyb.

Det var morsomt at se Dem herude og høre lidt nyt igennem Dem. Vi sender alle Hilsner.

Deres hengivne
H. Pontoppidan.

Frimærkerne tilbagesendes med Protest. De må jo så ofte afholde Portoudgifter for mig. Veed De slet ikke, hvor De skal gøre af Deres Frimærker, kan De jo af og til sætte Demdem på et Korsbånd, når De ser et eller andet i en Avis, som De troer kunde interessere mig.

 
[1] Fru Raunkjær: Ingeborg Raunkjær (1863-1921) – hendes manuskript blev aldrig udgivet. tilbage
[2] Det bødes der for –: Martin Andersen Nexøs anden bog som udkom på s.å. på Gjellerup. tilbage