Henrik Pontoppidan til Aage Hirschsprung
Sendt fra Bakkegårdsallé 6. 20. november 1898 (kort før brev 21.11.1898)
mine Skildringer fra Alfarvej
Søndag. [20.11.18981] |
Bakkegårdsallé 6 |
Kære Hr. Hirschsprung!
De har måske hørt om et Mandfolk, der igår Aftes ved 7-8 Tiden ringede på Deres Dør i Bredgade, men af Forskrækkelse over at se en hvidslipset Tjener lukke op og deraf slutte, at der var Selskab, styrtede hovedkulds ned ad Trappen igen, rendte Panden mod en Væg og segnede besvimet om i Porten. Dette Mandfolk var mig. Jeg vilde have gjort Dem og Deres Familje en lille Aftenvisit, – nu har jeg den tilgode til en anden Gang. Når jeg kom alene, var Grunden den lidt triste, at min Kone er syg, har været det en 2 Tid og ikke vil blive helt√ rask for det første; hvorfor vi også nu må sende Børnene bort for en Månedtid. Det er en Nerveslappelse, hun lider af, og under sådanne Omstændigheder er Børne-Uro jo dobbelt plagsom.
Så har jeg en Anmodning til Dem, der nu fremkommer skriftlig, fordi jeg ikke traf Dem igår. I Håb om, at det Arrangement med en stor Udgave af mine Skildringer fra Alfarvej, som vi talte om, går iorden i det kommende År, eller i hvert Fald i Tillid til Resultatet af mit Samarbejde med Rist ad Åre2, beder jeg Dem være af den Godhed at forstrække mig med en Sum – skal vi sige 150 Kr? – som yderligere√ Forskud. Jeg véd jo nok, at dette er Boghandlernes tørre Årstid, og jeg har jo i Forvejen taget godt for mig af Retterne hos Dem – men det er De jo vant til. Allerværst er det næsten, at jeg ikke en Gang selv kan komme ind til Byen 3 i denne Tid, og i Morgen skal jeg absolut bruge Pengene. Dersom De derfor vil lade mig få dem3, var det da ikke muligt, at De yderligere vilde vise mig den Tjeneste at skikke dem herud med et Bud i Løbet af Formiddagen? Selv har jeg nemlig travlt med at få Børnene sendt afsted.
Modtag nu en venlig Hilsen både fra min Kone og mig selv. Som sagt, – De ser mig snart i Bredgade. Jeg længes efter igen at hilse på Deres Forældre, som jeg den hele Sommer ikke har set.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
