Henrik Pontoppidan til Aage Hirschsprung
Sendt fra København. 30. november 1897
Kirkeskudens Oplag
Kbhvn. 30t Novb 97.
Kære Hr. Hirschsprung!
Med Hensyn til Deres Forslag om 40 Kr. pr. Ark for det kommende nye Oplag af "Kirkeskuden" vil jeg hellere straks sige Dem, at jeg én Gang for alle har foresat mig ikke at fravige det Princip, hvorefter jeg nu i femten År har ladet mig mine literære Ejendele betale, nemlig med et Honorar afpasset efter 50 Kr pr. Ark for 1000 Ekspl. Ved denne gamle Betalingsmåde vil jeg for mit Vedkommende ikke gærne have rokket. Derfor var det også, jeg ganske renoncerede på Honorar for dette første, nye Oplag 2 af "Kirkeskuden", idet jeg kunde sige mig selv, at Udgivelsen Risikoen ved Udgivelsen af denne gamle Bog var for stor til, at der kunde betales det normale Honorar.
Jeg foreslår derfor, at De – endnu uden nogen Tanke på mig – forøger det nye Oplag så meget, at dets Salg fuldt ud kan erstatte Dem Deres Udgifter, Risiko etc, så at De – i Fald et nyt Oplag en Gang i Tiden skulde vise sig nødvendigt – da kan betale mig Honorar efter den sædvanlige Skala. Dette synes mig en korrekt Ordning, hvormed begge Parter nu kunne være tilfreds, og som også for Fremtiden udelukker alle Tvistigheder om Honorarspørgsmålet.
Men fra dette Synspunkt finder jeg det rigtigt ikke at betegne den nye 3 Forøgelse af Oplaget som et nyt (altså tredje) Oplag men lade det gå ind under det allerede trykte.
Det er jo kedeligt, at Bogen først kommer så langt ind i December; men derved er vel intet at gøre.
Jeg fik forleden en lille Hilsen fra Dem gennem min Kone —
just i dette Øjeblik kommer Budet med Deres Korrekturer. Altså Punktum.
Venlige Hilsner
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
Jeg kommer til at tænke på, at da der altså ikke vil blive Tale om noget nyt Oplag i egentlig Forstand, vil 4 det heller ikke være rigtigt at foretage Rettelser i Bogen på dette Tidspunkt. Lad den altså gå i Trykken ganske som før.
Det var dog en frygtelig Masse Titelblade, den Bog har fået; og "Forordet" (som jeg for Resten ikke har kaldt sådan) ligger dybt begravet mellem hvide Sider som i en Marmorsarkofag. Gud véd, om noget Menneske finder det. Jeg plejer aldrig at skære Titelbladene op. Men det gør måske andre.
I Hast!
Deres
H. P.
