Henrik Pontoppidan til Frederik Hegel d.y.
Sendt fra Holmegårdsvej 2. 23. januar 1929

Spareskillinger reduceredes til 1/5


23.1.29.
Holmegårdsvej 2.
Charlottenlund.

Kære Hr. Direktør Hegel!

Jeg takker Dem meget for Deres vedvarende, uegennyttige Interesse for mine ungarske og franske Affærer. Det Forslag, "Pantheon" nu har gjort, at ville samle "Thora v. Deken", "Borgmester Hoeck" og "Den kongelige Gæst" i et Bind og udgive dette i 8000 Ekpl, vil jeg gerne gå ind på. Men udenlandske Forlag (og særlig de ungarske) har for Vane at opsætte Kontrakter, der binder Forfatterne men ikke dem selv, f. Eks ved ikke at forpligte sigdem med Hensyn til Udgivelsestiden. Der lægges derved en 2 død Hånd på Bogen, som Forfatteren ikke kan være tjent med. Jeg anser det derfor for rigtigst at foretrække en Ordning, som svarer√ til et kontant Salg, selv om jeg til Gengæld så skal slå af på Honorarfordringen. I min Alder er en Spurv i Hånden bedre end en Guldfugl på Taget, og af de sidste har jeg i Årenes Løb set ikke så få forsvinde i Skyerne. Jeg mener at kunne overlade "Pantheon" de nævnte 3 Fortællinger for en Sum, der svarer til 750 Kr dansk Mønt; men Beløbet skal betales straks ved Kontraktens Underskrift, senest d. 1st Marts d. A. Kan dette ikke opnåes (eller dog med√ en noget lignende Sum), synes jeg, at Tilbudet skal 3 afvises som ufyldestgørende.

At Madame Charron intet har vidst om "Isbjørnens" Anvendelse som Føljeton i "Le Journal de Genève", er højst underligt. Jeg har nu anmodet den i Genève bosatte Bekendt1, der meddelte mig Kendsgerningen, at henvende sig til Bladets Redaktør, som Vedkommende kender personlig, og anmode om en Forklaring. Det kan måske synes underligt at gøre Væsen af en sådan Sag; men jeg er en af de mange, hvis Spareskillinger ved Privatbankens Sammenbrud reduceredes til 1/5, så jeg er nødt til at være nøjeregnende nu.

Sammen med Deres næstsidste Brev var De så elskværdig at sende 4 mig Forlagets Julekatalog og give mig Lov at lave en Ønskeseddel over de Bøger, jeg kunde have Lyst til at læse. Jeg takker meget for dette smukke Tilbud, som jeg håber at måtte gøre Brug af ved Lejlighed. I Øjeblikket er jeg nemlig så vel forsynet med Lektyre, at jeg ikke tørster. Nylig sluttede jeg Læsningen af Galsworthys store Forsyte-Roman, som skuffede mig lidt. Trods Fleurs brillant tegnede Skikkelse i "Den hvide Abe"2 kan jeg ikke anse ham for nogen betydelig Digter. Men han er underholdende, frisk og usnobbet, og det er man ham taknemlig for.

Med de venligste Hilsner.

Deres hengivne
Henrik Pontoppidan.

 
[1] Bekendt: muligvis journalist ved Politiken Ellen Hørup (1871-1953), der dog først fra 1932 boede fast i Genève, hvor hun etablerede et nyhedsbureau. tilbage
[2] Den hvide Abe (The White Monkey, 1926) udkom i 1928 på dansk, oversat af Ella Luker. tilbage