Henrik Pontoppidan til Frederik Hegel d.y.
Sendt fra Svendborg. 22. december 1927

ikke set noget til Nathansen i det sidste Tiår


22.12.27.
Svendborg

Kære Hr. Direktør Hegel!

Hvad De meddeler mig om Bruddet mellem Gyldendalske Boghandel og Henri Nathansen, forbavser mig i Grunden ikke. Jeg mærkede den Gang selv de første Tegn på det nervøse Sammenbrud, der i mange År tvang ham til Uvirksomhed. Han skilte sig i den Periode næsten fra alle sine tidligere Venner, og har vist forresten heller ikke søgt dem siden.

Når jeg undtager et tilfældigt Møde på Helsingør Strandpromenade for et Par År siden, har jeg ikke set noget til ham i det sidste Tiår, og vi var dog 2 i Fortiden ret nær forbundne. En fælles god Ven i Helsingør, Galschiøt, hos hvem han tidligere regelmæssigt fejrede Årsdagen for deres første Bekendtskab, gjorde han sig også usynlig for, skønt de så at sige var Naboer. Det er da ikke alene Gyldendalske Forlag, der har haft Grund til at beklage sig over hans sygelige Ømfindtlighed og Mistro den Gang, og dette vil jeg gerne have Lov til at fremføre som en Forklaring på – og lidt af en Undskyldning for – hans Forløbelse overfor Dem, en Forløbelse, som altså har haft så beklagelige Følger.

Imidlertid takker jeg Dem, fordi De ikke har taget mig min – måske 3 lidt pågående – Henvendelse ilde op, men har besvaret den uden Fortrydelse. Og så beder jeg Dem tage mod en venskabelig Julehilsen fra

Deres hengivne
Henrik Pontoppidan