Henrik Pontoppidan til H.P.E. Hansen
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 8. april 1932

Adjunktfruens Troskabsbrud overraskende


8d April 32.
Holmegårdsvej 2.
Charlottenlund.

Kære Hr. H.P.E. Hansen!

Jeg har i nogle Dage været lidende (Galdesten), hvorfor dette Svar på Deres Forespørgsel i Deres sidste Brev er blevet forsinket. Iøvrigt er jeg altid ret utilbøjelig til at optræde med en Bedreviden overfor en Kollegas Arbejde. Det er som at gå mellem Bark og Træ, og afstedkommer i Reglen kun Ulykker af den ene eller den anden Art. Men siden De nu udtrykkeligt har udbedt Dem mit Skøn om et bestemt Punkt i Slutningen af "Den røde Front", så vil jeg tilstå, at Adjunktfruens Troskabsbrud kom mig meget overraskende. Det kan da næppe være tilstrækkeligt forberedt eller motiveret, og dersom det ikke udtrykkeligt har været Deres Hensigt at lade denne borgerlige Sjæl rammes af en Skæbne, der kommer over hende som et Lynnedslag, så vilde det vist være tilrådeligt, at De gjorde nærmere Rede for Forholdet. Jeg kan dog ikke sende Dem Deres Manuskript 2 tilbage, da det straks efter Påske blev tilsendt Deres Forlægger. Jeg kan forstå, hvor vanskeligt det må være for Dem at samle Tankerne nu umiddelbart foran Opbruddet; og navnlig en Omarbejdelse kræver et klart Hoved og koncentreret Energi. Mon De derfor ikke skulde opsætte den, til Flytningen er vel overstået?

Jeg havde forleden Brev fra Jeppesen, der meddelte mig Faderens stilfærdige Død, og fortalte, at han havde talt i Kirken ved hans Begravelse. De to stod vist hinanden meget nær. Han sendte også en Kronik, han havde skrevet i "Fyens Venstreblad". Det var dog ikke den bebudede Tordenkile mod Kritikerne af "Pilatussønnen".

En venlig Hilsen!

Deres hengivne
H. Pontoppidan.