Henrik Pontoppidan til H.P.E. Hansen
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 20. november 1929
aldrig læst en Linje af Proust
20 Novb 29 |
Holmegårdsvej 2. Charlottenlund. |
Kære Hr. H.P.E. Hansen!
Kun for at Deres Brev ikke skal forblive ubesvaret sender jeg Dem disse Linjer, som jeg kun med Besvær får på Papiret, da jeg i denne Tid er meget træt. Jeg kender ikke Prof. Brix1 personlig; at han – ligesom salig Øhlenschläger, hvem vi nylig fejrede – sætter Pris på et godt Bord, har jeg ladet mig fortælle. Dersom det forholder sig rigtigt, tør man vel tilgive ham, at han faldt for Fristelsen overfor den Plumbudding, som så mange andre af vore Slikmunde har forslugt sig på. Skjaldenes Adam skånede jo heller√ ikke sine Harpestrenge, når en af Datidens Plum'er fejredes 2 på Skydebanen. Hvad man har kunnet tilgive en Digterkonge, må man også kunne finde Undskyldning for hos en (gældbunden) Kritiker. Brix har haft det Uheld at brænde sig; men skønt jeg – som sagt – slet ikke kender ham personlig, véd jeg dog lidt om, hvordan det er gået til. For jeg kendte en Smule til Plum, der altid lå på Lur efter naive Folk, som vilde lade sig bruge af ham. (Ganske som Tietgen forøvrigt).2
Deres Afhandling om Marcel Proust har De altså haft Glæde af3. Da jeg aldrig har læst en Linje af ham, kan jeg ikke bedømme den. Tendensen i hans store Værk har jeg ganske vist fået et Indtryk af; men en udtømmende Redegørelse for dets Indhold giver Deres Afhandling ikke. De har tilsyneladende forudsat 3 det bekendt. Derfor min Tavshed om den.
Jeg må altså i Dag indskrænke mig til denne kortfattede Tak for Deres Brev og for√ Artikelen, som jeg sender Dem tilbage, da De måske kan få Brug for den og måske ikke har nogen Afskrift. Lev så vel, og vær venlig hilset.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.