Henrik Pontoppidan til H.P.E. Hansen
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 1. august 1929
Fremstillingen af det virkelige Jeg
1. Avg. 29. |
Holmegårdsvej 2. Charlottenlund. |
Kære Hr. H.P.E. Hansen!
Allerførst må jeg sige Dem Tak for Deres telegrafiske Fødselsdagshilsen. Man får jo en sådan Dag en Del Lykønskningsbilletter hobet op på sit Skrivebord, og man gruer lidt for, hvorledes man skal få dem alle besvaret. Men med Deres Hilsen fulgte der ingen Bekymringer af den Slags. Jeg skyldte Dem jo nemlig Brev i Forvejen, og De har jo desuden en Gang for alle givet mig Absolution for mine Undladelsessynder i Retning af Brevskrivning. Dog, i Deres sidste Brev1 gjorde De mig et Spørgsmål, som jeg straks burde have svaret på. Fra Jeppesen havde De hørt, at jeg tænkte på at gøre en Jyllandstur nu i Sommer, og De anbefalede mig i den Anledning at lægge Turen over Vejle, tilbyder 2 mig endogså at ville hente mig i Fredericia i Bil. Jeg er Dem taknemlig for Deres Venlighed, og Tilbudet var fristende; men det blev ikke til noget med den Rejse. Vejret har været for upålideligt, Helbredet også. Nu får vi se, om Eftersommeren eller Efteråret vil give Erstatning for det savnede Solskin. Forøvrigt må jeg tilstå, at Vejle og Greisdalen ikke netop√ hører til den Del af Jylland, jeg savner mest. Der er mig lovlig indelukket, og jeg forstår, at De kan længes efter at komme til Havet.
Så var der det Spørgsmål, De havde på Læben, om det afsluttende Værk, jeg foreløbig√ havdehar måttet opgive, og Deres Håb om, at det vil blive Bogen om mig selv. Men Herregud! Hvad er vor samlede Produktion andet end "Bogen om os selv"? Og den bliver altid uden Slutning, sålænge der endnu er Udviklingsmuligheder i os. Den, der sætter sig hen foran Spejlet i den udtrykkelige 3 Hensigt at portrættere sig selv, får aldrig andet ud deraf end et Billede af et Menneske, der spejler sig. Fremstillingen af det virkelige Jeg lykkes i Almindelighed bedst for dem, der søger at skjule det bag andre√. Vor Tid oversvømmes jo af "Memoirer" (et Tegn på, at en Epoke er ved at afsluttes); men hvad der er læseværdigt i dem, er næsten udelukkende Tidsskildringen, ikke Selvfremstillingen.2
Nu må jeg slutte for i Dag. Jeg gør det med mange Hilsner og gode Ønsker for Deres Helbred og Deres Arbejde.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
