Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Holmegårdsvej 2. 2. november 1932
rigtige Mennesker ser jeg ikke meget til
2.11.32. |
Holmegårdsvej 2. Charlottenlund |
Kære Galschiøt!
Nathansen har jo skrevet til Dem og fortalt, hvorfor vort planlagte Besøg hos Dem måtte opgives. Han har været optaget af at skaffe en polsk Jøde Oprejsning for en (formentlig uretfærdig) Tugthusstraf, og jeg har gået en Del igennem med min kranke Lever i√ dette Efterår og må holde mig i Ro. Oktober-Vejret har jo også været svært lunefuldt, i hvert Fald med megen Væde, og nu er vi gået ind i de fire mørke Måneder, så jeg for mit Vedkommende må vistnok opgive at komme til Helsingør igen, før det lysner mod Forår. Imidlertid må jeg se at slide mig gennem Vinteren med Indendørs-Beskæftigelse, såsom Læsning og Skrivning, og De véd af Erfaring, at det kan lade sig gøre uden at forfalde til Tungsind. Men mine tidligere lange Spadsereture 2 i al Slags Vejr savner jeg unægtelig hårdt, og Mennesker – rigtige Mennesker – ser jeg ikke meget til. Dog havde jeg nylig et ugelangt Besøg af min Datter fra Horsens, som jeg ikke havde set så længe, vistnok ikke siden Forsommeren, så det var mig til megen Oplivelse at have hende om mig det meste af Dagen og ved alle Måltiderne. Fra Steffen havde jeg forleden et godt Brev. Han er meget optaget af Revolutionen i Brasilien og forudsætter, at jeg gennem vore Aviser er fuldt fortrolig med dens Forløb, mens jeg i Virkeligheden ingenting véd om den, da Bladene her i det højeste noterer, at der endnu er Uroligheder derovre. Imidlertid synes han at trives vel sammen med sin Mianna i Victoria, en Havneby på Atlanterhavskysten, hvor han har ladet sig engagere af et amerikansk (eller engelsk) Industri-Firma, som han er kommen i Forbindelse med gennem en dansk Ven derovre. At det går ham ganske godt, slutter jeg af, at han har lejet en ret stor Lejlighed og anskaffet sig nye Møbler. – For Familjen på Bispebjerg rykker nu Opbrudets Time truende nær. Der hersker 3 i den Anledning en Del Rådvildhed derude; men Resultatet bliver velsagtens, at Einar indretter sig med Konsultation og en Klinik inde i Byen. Hvad andet skal han vel gøre? Nogen fast√ Stilling til ham er der ikke for Tiden, hverken her eller i Provinsen. Naturligvis er der en ret stor Risiko forbunden med et sådant Arrangement. Der går jo en Del Penge alene til Installationen; men jeg tror, at han allerede har en ret stor Privatpraksis, og så går det vel nok.
Jeg skrev vist til Dem sidst, at jeg havde givet mig i Kast med Ludwigs vældige Opus om Goethe. Det skete med Betænkelighed, og jeg er heller ikke kommen langt i Bogen. Når man kender Eckermanns Gesprächen mit G. og (fornemmelig) Prof. Castles "Anmerkungen" til dem1, kan man godt undvære den. Derimod ligger her mellem Efterårets ophobede Bøger et stort Værk om Peter den Store2, oversat fra Engelsk. Det tror jeg, at jeg vil få mere ud af, omend jeg vel ikke tør vente, at det skal vise sig at være et Mesterværk som Lytton Stracheys "Dronning Victoria"3, der udkom for et Par År siden og ganske fortryllede mig. 4 En Bog, jeg også har haft Udbytte af, er "Kulturrevolutionen i Sovjet-Unionen"4. Den er udgivet af Monde-Gruppen og må vel altså ikke tages som den hele Sandhed; men den giver dog et godt Indtryk af, i hvad Retning der styres i Rusland under Stalin-Regimentet.
Lev nu vel, og vær på det bedste hilset af
Deres hengivne
H. Pontoppidan