Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Holmegårdsvej 2. 30. september 1932

et Livsbillede med Horisont


30 Septb.32.
Holmegårdsvej 2.
Charlottenlund

Kære Galschiøt!

Dersom disse Dages gode Vejr varer meget længe ved, kan De risikere, at jeg gentager mit Besøg hos Dem for at foreslå en Tur til Marienlyst eller Kronborg. Jeg havde det så godt hos Dem sidst, og vi har jo altid Stof√ nok af fælles Interesse at tale om i et Par Timer eller tre, – det viser Erfaringen. Men vi har været så begunstiget af Solen i denne Sommer og Eftersommer, at det vel næsten er formasteligt at håbe på flere Gaver fra den Kant. Overflødighedshornet må vist være tømt nu. I Morgen går vi ind i Oktober. Så kan vi begynde at tælle Dagene til Jul.

Jeg vilde have skrevet til Dem forleden, men fik så Besøg af Nathansen, der blev her 2 til Middag. Han gik i lidt Spænding i Anledning af, at hans nye Bog1 nu skal udkomme og – hvad han vistnok venter – aflives af Kritiken. Jeg håber dog, at denne Forudfølelse ikke skal slå til. Han har selv været meget optaget af Bogen, der er det første skønliterære Prosaværk, han har vovet sig ud med efter sin lange Sygdom, og der er vist ingen Tvivl om, at Skuffelsen over den Ligegyldighed, hvormed hans sidste Roman (Af Hugo Davids Liv) blev modtaget, i høj Grad bidrog til den Sindslidelse, der den Gang var nær ved at lægge ham øde for bestandig. Intet Under derfor, om Erindringen herom vækker urolige Tanker hos ham. Det er også denne Gang et Arbejde på adskillige hundrede Sider, og ligesom sidst en Bog om Jøder. Iøvrigt véd jeg ikke noget om Indholdet; men jeg ønsker inderligt, at den må blive ham til Glæde og Opmuntring. Han trænger til det af mere end én Grund. Han 3 medbragte iøvrigt et henved 1000 Sider digert literaturhistorisk Værk om Goethe af Emil Ludwig2. Jeg er hidtil gået langt udenom denne tyske Skrivemaskine; men Nathansen anbefalede mig Bogen så varmt, at jeg i hvert Fald vil snuse til den. Måske er han virkelig bedre end sit Rygte.

Det glædede mig at høre, at også Fortsættelsen af mine Drengeminder tilfredsstillede Dem, og det morede mig, at De formelig havde anstillet en Beregning over, hvormeget det, jeg i det hele√ har offenliggjort vil kunne skæppe. Jeg tror jo nok, at det (sammen med det Kapitel, der ligger utrykt) kunde blive til en lille Bog. Men jeg er slet ikke forhippet på at få disse ret intime Skildringer lagt frem for det store Publikum, i hvert Fald ikke i Småbidder. Lever jeg så længe, at der virkelig kan blive en Levnedsskildring ud af det, et Livsbillede med Horisont, vil jeg dog naturligvis ikke holde den tilbage.

Jeg har i Dag haft Besøg af Andersen-Nexø 4 og hans Kone. De kom for at sige Farvel, da de og Børnene√ om en Ugestid rejser til Italien og vil blive borte hele Vinteren. Han fortalte mig bl.a., at han på sine to store Bøger, Pelle Erobrer og Ditte Menneskebarn, havde tjent c. 200,000 Kr. indtil Dato. Det er vist i det hele vore såkaldte Proletardigtere, der f.T. sidder på Flæsket.

Hav det stadig godt, og vær altså forberedt på, at jeg en skønne Dag igen dukker op hos Dem og haler Dem ud af Deres Stue og Have.

Deres hengivne
H. Pontoppidan

 
[1] Bog: Mendel Philipsen & Søn, 1932. tilbage
[2] Goethe. Geschichte eines Menschen af Emil Ludwig (1881-1948), der i dette år blev schweizisk statsborger, udkom opr. i 1920, men er gængs i et nyt oplag fra 1930. Den er ikke oversat til dansk. tilbage