Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra [St. Elisabeths Hospital]. 10. april 1931
Holberg var ingen betydelig Ånd
10 April 31.
Kære Galschiøt
Det glædede mig at erfare gennem Telefonen og Frk. Pansch, at De er begyndt at være lidt oppe og i det hele befinder Dem bedre, hvad Deres fornøjelige Kort jo også tilfulde bekræfter. Men endnu skal der altså gå en rum Tid, før De slipper Doktorbehandling. Godt, at De er under Frk. P's Varetægt. Hendes Omsorg er mere værd end fire Doktorers.
Jeg selv har nu ligget min sjette Uge ud. Om andre to Uger mener jeg at få Lov til at sidde lidt oppe i en Sygestol. Det dårlige Ben føler jeg stadig som en død Klods. Det kunde lige så godt befinde sig i Kina, så lidt mærker 2 jeg til det. Det ligger fuldkommen ubevægeligt mellem sine to Sandposer, og der er tilsyneladende ikke mere Liv i det end i dem. Men nu skal jeg begynde med Massage, og så kommer der nok igen Liv i de slappede Muskler.
Tiden falder mig naturligvis lang; men her kommer ikke så sjælden Besøg, som jeg har Glæde af. Et Par Dage før Påske1 var Nathansen her. Han kom lige fra den ny Teaterchef, der havde tilbudt ham Stillingen som selvstændig Direktør for Skuespillet. Han vilde tilbringe Påsken i Mørdrup og dér overveje Sagen. Jeg forstår hans Betænkeligheder, men også, at Opgaven kan friste ham. Det er nok især Skuespillerne, der har ønsket ham som Direktør. Men alligevel! Opgaven er vist umulig, i hvert Fald under de nuværende Forhold, og hvad Adam Poulsens Nerver ikke har kunnet holde til, kan Nathansens vist√ endnu mindre bære uden at 3 sprænges. Jeg håber derfor, han vil betakke sig.
Iøvrigt fordriver jeg Tiden med at læse lidt i Ny og Næ, dels om Dagen, dels i de mange søvnløse Nattetimer. Men jeg trættes hurtigt, og må hvert Øjeblik lægge Bogen hen. Rohde har bragt mig Holbergs "Moralske Tanker" i Originaludgaven og "Epistlerne" i Bruhns smukke Udgave fra Treserne. Jeg har tidligere læst Bøgerne, men det er længe siden, og jeg må tilstå, at de begge har skuffet mig. Nå, det er jo også Alderdomsværker, men dog med et vist Ry, som jeg altså mener er ganske ufortjent. Holberg var ingen betydelig Ånd, hvis Livserfaringer og Selvransagelser man kan beriges af.
Gør nu stadig gode Fremskridt, kære Galschiøt, og vær venlig hilset herfra.
Deres hengivne
H. Pontoppidan
