Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Holmegårdsvej 2. 4. december 1928
det strømmer ind med Memoirer
4.12.28. |
Holmegårdsvej 2. Charlottenlund. |
Kære Galschiøt!
Nu er det snart længe siden, jeg var i Helsingør. Det skyldes dog ikke alene det våde Efterår, at De ikke har set noget til mig siden Sommer; men jeg har igen fået Indkvartering af min gamle Plageånd, Ansigtssmerten, som jeg ellers har været lykkelig befriet for det sidste Årstid. Jeg er påny nødsaget til at leve meget stille, og må helst holde mig inden Døre. Med mine lange Spasereture i Dyrehaven er det forbi, og har jeg Besøg, kan jeg ofte ikke åbne Munden for Smerter men må 2 være tavs Tilhører. Kort sagt, hele den gamle Rummel er begyndt igen og har gjort mig til en Klud.
Men nu nok om det. Hvordan mon De selv har haft det i disse lange Måneder? I Dag otte Dage er det Deres Fødselsdag. Jeg havde jo tænkt, at jeg måske denne Gang kunde være med blandt Gratulanterne og møde til Geburtsdagschokoladen med en Urtekost i Hånden; men den Tanke må jeg slå af Hovedet1. Jeg må nøjes med at tænke pa Dem sammen med Else, hvem jeg venter her til Ordrup i Slutningen af Ugen, og som vistnok bliver her indtil Midten af næste Uge. Hun bor for Øjeblikket på Hotel i København sammen med Einar, der er 3 her i sin Egenskab af Censor ved Masseuse-Eksamen. Hun var her i Dag til Frokost, og fortalte mig bl. a., at der nu er Udsigt til, at Einar får en 1ste Reservelægestilling i København.
Siden vi sidst taltes ved, har De mistet en af Deres gamle Venner, Godfred Christensen, og en anden, Hans Tegner har haft Jubilæum. Mærkelig forresten, at den sidste har kunnet blive så gammel. Han så' allerede i Ungdommen ud som Døden fra Lybæk, og var vist altid også svag. Jeg har altid sat stor Pris på ham, både som Kunstner og som Personlighed, hvad vel i Grunden er det samme. Hvor ypperlig en Medhjælper, han i sin Tid var os Forfattere, fik jeg Lejlighed til at mindes forleden, da jeg åbnede Årets "Juleroser" og så' Illustrationerne til en lille Fortælling2, jeg har deri. De er af en mig ubekendt Hr. Kraul, der har trukket Bidraget 4 ned i Niveau med "Wisbechs Almanak", hvorfor jeg heller ikke vil sende Dem det men vente hermed, indtil jeg muligvis en Gang kan præsentere det med et værdigere Udseende.
Jeg har forgæves kigget i "Tilskueren" efter en Fortsættelse af Deres Livserindringer. Jeg må jo indrømme Dem, at det strømmer ind med Memoirer; men jeg håber ikke, De lader Dem afskrække deraf. Det er vist de færreste, der har nogen Interesse. Leopolds skal dog være morsomme. Han ejer ikke alene en ejendommelig feminin Iagttagelsesevne men har også virkelig Lune.
Jeg håber, at De igen i År kan fejre Fødselsdagen i god Kondition. Jeg sender Dem på Forhånd mine bedste Lykønskninger.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
[nedad i venstre margin] Jeg tabte jo ved Privatbank-Krakket den sidste Del af min Formue. Men nu, da jeg er alene, klarer jeg mig jo nok alligevel.
