Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Lindved pr. Vejle. 25. august 1922
gennem Storm og Regnskyl
[fredag] 25.8.22. |
Lindved pr. Vejle. |
Nej, kæreste Galschiøt, nu må vi opgive Helsingør for denne Sinde. De sidste Dages Skybrud har taget Pippet fra os. Nu pakker vi ind for så hurtigt som gørligt at krybe i Ly i København. Det hører jo ikke til god Tone at tale om Vejret, men efter at have været indespærret i tre Dage, så bogstaveligt, at jeg end ikke har haft mine Ben ude i Haven på Grund af det bundløse Føre, må jeg have Lov til at sige, at det uforfalskede Landlivs Glæder ofte√ er smerteblandede under disse Breddegrader. Jeg havde i Går Tilbud om et "tiltalende" Bondehus, der var er til Salg – et Sted på Hørsholm-Kanten, tror jeg. 2 Men mine Erfaringer fra denne sørgelige Sommer afskrækker mig. Jeg sidder her med et Tæppe svøbt omkring Benene som ved Midvinterstid. Og så er vi knap gået ud af Hundedagene!
For ikke at indefryse her rejser vi altså en af de nærmeste Dage, sandsynligvis Tirsdag. På Hjemvejen vil vi forsøge at gøre en Afstikker til Sønderjylland; men selv om Vejret bedres, bliver det kun en fransk Visit – i hvert Fald for min Kones Vedkommende. Lejligheden derhjemme kræver nemlig en større Afskrubning med Håndværkerhjælp o. s. v. – og dertil er hendes Nærværelse nødvendig. Imidlertid hytter jeg selv mit Skind i en af Småbyerne dernede i det halvtyske Land, måske Gråsten, måske Tønder, 3 indtil Rengøringen er overstået og jeg kan komme hjem. Dermed er det ikke udelukket, at vi en Dag dukker op i Helsingør og gør os det bekvemt hos Dem; men det bliver altså kun for nogle Timer, da jeg til den Tid rimeligvis er under Læge-Behandling og Kontrol.
De må tro, at det er med Sorg, vi giver√ Afkald på det længere Samvær; men – som sagt – vi længes dog nu efter vore egne Stuer.
Vore bedste Hilsner gennem Storm og Regnskyl!
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
