Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Overgaden neden Vandet 15. 12. februar 1920
Jobsposter min bestilling
Overgade n. Vandet 15.
12.2.20.
Kære Galschiøt!
For henved tre Uger siden gennemgik min Kone en svær Underlivsoperation. Som De vistnok veed, havde vi begge frygtet for, at hun gik med en begyndende Kræftskade, og da hendes Tilstand ved Nytårstid forværredes, henvendte hun sig til Prof. Schaldemose1, der krævede en hurtig Indlæggelse. En Ugestid lå hun på Hospitalet til Undersøgelse, og da Resultatet af denne var tvivlsomt, tilrådede Schaldemose Operation. Alt er nu heldigvis gået godt, 2 og der er Grund til at tro, at hun om andre fire Uger vil være på Benene igen. Men en drøj Tur har det været for hende, og da hun jo i Forvejen kun havde Kræfter til Husbehov, vil der sikkert gå lang Tid, inden hun kommer rigtig til Hægterne.
De forstår jo nok, at når jeg ikke har skrevet til Dem, er det, fordi jeg helst vilde kunne fortælle Dem, at Faren var overstået; og dette tror jeg altså nu at kunne gøre. Dertil kommer, at jeg, ærlig talt, ømmer mig lidt ved bestandig at skulle bringe Jobsposter, meddele Sygehistorier, udstede Bulletiner; og dette har jo unægtelig i de sidste År været min Lod, ja så at sige min Bestilling. Samtidig med 3 min Kone har min ældste Datter ligget på Hospitalet på Grund af en Abort. Else venter om et Par Måneder sit 3die Barn, og da desuden den spanske Syge omspænder os på alle Kanter, er der jo foreløbig ingen Udsigt til Forandring i dette Forhold. Det er måske et Held, at man efterhånden sløves, og at også Indtrykkene fra Hospitalsstuerne svækkes, når man har sin daglige Gang i dem.
Forhåbenlig står alt vel til hos Dem. Min Kone har ofte bedt mig om at hilse Dem og sige, at hun glæder sig til at se Dem igen. Foreløbig må hun dog ikke modtage Besøg, heller ikke på Grund af Influenzaen. – Også jeg længes efter et 4 Gensyn og har ofte tænkt på at overraske Dem en Dag i Deres Enebo og samtidig hilse på andre helsingørske Venner og Bekendte. En Gang bliver det også nok til Alvor.
De venligste Hilsner
Deres hengivne
H. Pontoppidan.