Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Rudersdal. 11. juni 1909
flygtede til Rudersdal
Fandens Geburtsdag 1909 [11.6.19091] |
Rudersdal pr. Holte. |
Kære Galschiøt!
Jeg veed ikke ret, om man tør byde Dem en Velkomsthilsen. For Deres egen Skyld burde De vist have styret Hjemlængslen endnu en lille Tid. Det har i hvert Fald været en kølig Modtagelse, De har fået, og det har sikkert beredt Dem en Skuffelse. Men Vejret er jo et forbudt Emne i denne Tid, og det burde det i Grunden altid være i dette vejrhærgede Land. Altså lader jeg som ingenting og ønsker Dem velkommen tilbage til den danske Skærsommer. – De gjorde os en stor Glæde med Deres Brev fra Firenze. Det rørte os, at De selv på et sådant Sted ofrede Tid og Tanker på os, og jeg har haft en dårlig Samvittighed, fordi jeg ikke straks svarede og sagde Dem Tak. Men jeg var forresten ikke ganske sikker på, at et Brev endnu kunde nå Dem dér. Det 2 lod på Deres Brev, som var De i Færd med at bryde op. Nu længes vi efter at se Dem igen og høre Dem fortælle om Deres Oplevelser. Men i Halls Alle skal De ikke søge os. Vi kunde ikke længer døje de mange Murstenstabler og flygtede herud til et lille Hus ved Rudersdal. Her har vi nu siddet en fjorten Dages Tid og frosset tappert men ikke desmindre haft det rart og befundet os vel i det Fri. Vi går endogså og fabler om igen at blive Landsbyfolk og falde tilbage til den lange Pibe og Træskoene. Men det bliver vel ved de søde Drømme.
Kommer De en Dag og kigger ind til os i vor Husmandsrede? Stedet hedder "Annas Minde". Ikke sandt? Det er den rene landlige Enfold.
De venligste Hilsner herfra
Deres hengivne
H. Pontoppidan.