Henrik Pontoppidan til Th. Funch Thomsen
Sendt fra Fredensborg. 13. december 1893

ondt ved at rette i mit Manuskript

Fredensborg.
13de Decb. 93.

Højtærede Hr. Redaktør!

Det var en i høj Grad trist Efterretning, Deres Brev1 bragte mig; jeg har altid ondt ved at rette i mit Manuskript og foretager derfor gærne de stilistiske Forbedringer i Korrekturen. Dog, med disse kunde det endda være lige meget. Men i det Korrektur-Aftryk, jeg fik herover, var der fuldt af meningsforstyrrende Misforståelser af Manuskriptets Ord. Hvorledes er det da gået med dem, al den Stund jeg jo havde Manuskriptet her. Skulde der være fremkommet den Art forstyrrende Trykfejl, håber jeg, De et eller andet Sted i Bladet vil g¢re opmærksom derpå.

Den tilbagesendte Korrektur beder jeg Dem ulejlige Dem med at sende mig.

Med Højagtelse og venskabelig Hilsen

Deres ærbødige
H. Pontoppidan

 
[1] Brev: ukendt. tilbage
['1] Korrespondancen er breve med begge dette brevs personer som enten modtager eller afsender. Eksempelvis udgør brevene imellem Henrik Pontoppidan og Georg Brandes en korrespondance. tilbage