Henrik Pontoppidan til Rasmus Christiansen
Sendt fra Hillerød. 28. november 1902

ikke mere end 8 Sider

28d Novb. 1902 Hillerød.

Kære Hr. Christiansen!

Ja, med 1st Kap. gik det jo godt, hvad Pladsen angår; men 2d Kap. vil komme til at volde Vanskeligheder, efter hvad jeg nu kan se. Den vil ikke nå helt ned på Side 6, og vi vil derved gå tabt af mere Plads, end vi har Råd til. De tre Kapitler må nemlig tilsammen ikke tage mere end 8 Sider; der må være 5 Sider tilbage til det sidste. Rimeligvis bliver vi derfor nødt til igen at slå Kap 2 og 3 sammen, og så nøjes med at anbringe den indtrædende Doktor (der forresten er for gammel på Deres Billede; han må heller ikke gerne være skallet, men derimod måske lidt mere skrutrygget) – at anbringe ham som indskudt Billede af kun én Spaltes Bredde og uden Ramme-Ornamenter på det Sted i Teksten, hvor han indføres. Derved vil der spares næsten en hel Side, og der kan måske derved blive Plads til endnu eet sådant indskudt lille√ Billede, hvis Motiv vi 2 jo kan bestemme, når vi ser, om der virkelig bliver Plads til det.

Der er endnu een, større Tegning, vi endnu nødvendigt må have. Det er et Landskab. Borgmesteren sidder (i Overfrakke og med Uniformshue) på en Bænk under et Træ nær Landevejen på et lidt√ ophøjet Sted omgivet af Træer men med fri Udsigt over Byen og dens Haver. Det er lidt sent på Eftermiddagen (samme Aprildag som på de øvrige Billeder). Borgmesteren selv skal kun lige kunne genkendes, kan altså være meget lille; men det er det frie, friske Landskab, hvorpå Hovedvægten skal lægges. (Modsætningen til Sygeværelset).

Denne Tegning må laves til Begyndelsesvignet; at Scenen ved Middagsbordet også er det, vil ikke gøre noget; thi Meningen er jo at forsøge at dele det sidste Kapitel i to; skulde det ikke kunne lykkes, vil det sidstnævnte Billede få Plads øverst på næstsidste Tekstside (lige overfor det sidste Farvetryksbillede).

3 Korrekturen til 1st Kap har jeg modtaget fra Trykkeriet. Den var sendt til Snertinge; deraf Forsinkelsen.

Venlig Hilsen

Deres hengv.
H. Pontoppidan.