Henrik Pontoppidan til Rasmus Christiansen
Sendt fra Hillerød. 23. november 1902

overlegen Mandsperson

23d Novb 1902. Hillerød

Kære Hr. Christiansen!

Hermed altså 1st Kap, der ikke er bleven renskreven uden for de første Par Siders Vedkommende (Vejret var idag for godt) – men der kan vel nok sættes efter det.

Hvad den første af Deres nye Tegninger angår, så synes alt deri mig godt. Kun er Borgmesteren (Kriminalretsassessoren) igen√ bleven for køn og for almindelig. Han burde også smile her, – han tager ikke sin Moders Oplæsninger højtideligt, er i det hele særlig på det Tidspunkt af sit Liv en meget overlegen Mandsperson.

På det andet Billede skal han ikke være i Uniform. Ellers alt vel her.

Det tredje Billede er ypperligt. At det bliver på Højkant, gør jo ikke noget.

2 Endnu blot dette: Majorinden burde vistnok have et mere betydningsfuldt Udtryk ved Middagsbordet. Hun har her fået det fulde Indblik i sin Søsters legemlige og sjælelige Elendighed og henvender sig just her ved Bordet til Borgmesteren derom.

Venlig Hilsen og Tak for Besøget

Deres hengv.
H. Pontoppidan.