Henrik Pontoppidan til Rasmus Christiansen
Sendt fra Hillerød. 17. november 1902

Billederne lover godt

17d Novb 1902. Hillerød

Kære Hr. Christiansen!

Ja, Borgmesteren er unægtelig bleven ældre, og den syge Frue mere livskraftig, end jeg har tænkt mig dem, og end de ret godt kan være. Særlig i Billede No 2 gør sidstnævnte et for spillevende Indtryk. Der står i min Tekst, at hun i Søsterens Fraværelse "ved egen Hjælp havde rejst sig på Albuen og taget et Håndspejl for at ordne lidt på sit Hår". – Borgmesteren må være grå, ikke hvid. Og så må han være i Uniform. Der står derom, at den Syge var lidt ked deraf. Hun vidste ikke hvorfor, men Uniformen klædte "ham ikke, trods hans Rankhed; og så knappede han den altid på en Måde, så den lå i Ål over Bryst og Ryg." Om hans Ansigtsudtryk i den givne Situation meddeles 2 der, at det er koldt og tillukket; mens den Syge "stråler af Ømhed".

På det tredje Billede er det vist bedst at gøre den Ændring, at han ikke hilser eller√ i al Fald meget mere formelt. – I øvrig synes Billederne mig at love godt. Bordings Sats er jo absolut at foretrække.

Tak for Besøg og venlig Hilsen herfra.

Deres hengv.
H. Pontoppidan.