Henrik Pontoppidan til Rasmus Christiansen
Sendt fra Snertinge. 15. oktober 1902

endelig valgt den Fortælleform

Nu må De ikke kalde mig et Vrøvl, fordi jeg beder Dem om at bevare den første af Farveskitserne i dens oprindelige Skikkelse: altså med Køretøjet og den enlige Dame. Kun må Damen ikke være sørgeklædt, og bag på Vognen må der være fastsurret en Kuffert, der stammer fra Udlandet. Tiden: Tidlig Forår før Udspringet i Begyndelsen af Halvfemserne.

De forstår måske allerede heraf, at jeg har endelig valgt den Fortælleform, jeg fra først af tænkte. Udviklingen i Fortællingen bliver altså tilbageskridende. Men heraf følger igen, at jeg ikke får Brug for det Indledningskapitel med Fuglen på Kirketårnet. Jeg håber, De ikke allerede har tegnet noget hertil. Dog kan i så Tilfælde selve Torvet godt benyttes.

Den anden Farveskitse passer mig udmærket. 2 At det landskabelige her er bleven det underordnede er sikkert rigtigt. Damerne er udmærkede, især den ældste. Den yngstes Udseende er vistnok lidt for tarveligt, ligesom hun er noget for indladende overfor den fremmede unge Mand. Husk, at hun er frisk fra Provinsen, altsaa endnu lidt sky; dog ^{– naturligvis –}√ navnlig umådelig smigret af en sådan Udlændings Kurmageri. Hendes Ægtemand ser noget for traurig ud, og for kedelig. Han må have et mere ejendommeligt Ansigt, og han må ikke i den Grad lade sig sætte udenfor Spillet. Husk, at han er Kriminalretsassessor, altså en Mand, der i sine egne Øjne ikke er nogen underlegen. Den Misstemning, der kommer frem hos ham, er også af en så flygtig og forbigående Art, at den ikke således kan præge hele Skikkelsen. Man læser, med andre Ord, lidt for tydeligt ^{– og dog ikke klart nok –}√, hvad der foregår. Jeg vilde foretrække et finere Sammenspil mellem Figurerne. Hvad om De f. Eks. lod Assessoren give det Udseende af, at han var interesseret optaget af Omgivelserne?

3 Tak for Besøget i Søndags, og modtag en venlig Hilsen herfra.

Deres hengivne
H. Pontoppidan

De må ikke gøre Assessoren smuk. På dette ene Punkt føler han selv sine Mangler. Men Ansigtet må være kraftig tegnet og gerne lidt ældre end hans År. Jeg har tænkt mig ham ned en fyldig Næse og en stærk Magt i Øjnene.