Henrik Pontoppidan til Henrik Cavling
Sendt fra Gentofte. 20. januar 1913

aldrig i Borgergade

Gentofte
20.1.13.

Kære Cavling!

Det Selskabs-Billede, du opruller for mig, er meget fristende; men du forstår jo nok, at vi må vise os principfaste. Vi vilde ellers fornærmer de mange andre, hvis Indbydelser vi har måttet afslå.

Fru Brandstrups Indlæg sender jeg dig her med Tak tilbage. Jeg forstår, at du ikke trykker det. Jeg mener naturligvis, at min Iagttagelse er rigtig, og jeg kan også meget vel begrunde den; men nogen offenlig Diskussion derom kan jeg dog foreløbig ikke indlade mig på. Lad Bogen1 først blive færdig!

2 Du sender stadig dine Breve til Borgergade 134, hvor jeg dog ikke bor og aldrig har boet. Jeg veed nok, at "Vejviseren" i to Årgange2 har opført mig som boende dér; men det er altså en Fejltagelse, som ofte har foranlediget en – ofte ugelang – Forsinkelse af de Breve, der sendes dertil3.

Hav endnu engang Tak for din Venlighed og modtag Hilsen fra os begge.

din game Ven
Henrik Pontoppidan.

 
[1] Bogen: De Dødes Rige hvis første bind, Torben og Jytte var udkommet i nov. 1912. tilbage
[2] to Årgange: Kraks Vejviser 1912 og 1913. tilbage
[3] sendes dertil: HPs svigersøn, fuldmægtig Vilhelm Pedersen Schrøder boede Borgergade 134, 3. sal. tilbage