Henrik Pontoppidan til Jørgen Bukdahl
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 21. februar 1931

førende Skikkelse i vort Åndsliv


21 Febr. 31.
Holmegårdsvej 2.
Charlottenlund.

Kære Hr. Bukdahl!

Det skulde oprigtig glæde mig, dersom jeg kunde bidrage en Smule til, at Deres Arbejdsfred blev værnet. Jeg tiltror rigtignok ikke mine Ord stor Indflydelse på de store Herrer i Regeringsbygningerne; men for Deres Skyld håber jeg det bedste. At jeg i min Anbefaling har fattet mig i så stor Korthed, må De ikke tage mig ilde op. Det er gjort med Hensigt. Jeg véd nemlig, at det kun er de korte Skrivelser, der overhovedet bliver læst. De lange Udredninger fremkalder Gnavenhed og lægges ulæste til Side.

Gid De nu må få en Understøttelse så stor, at den virkelig kan betyde noget for Dem og svare til, hvad De fortjener, og ikke en af de små Almisser, som Ministeriet er så rundhåndet med.

Venlig Hilsen fra

Deres hengivne
H. Pontoppidan

[Bilag:]

Blandt det yngre Slægtled af Skribenter er Jørgen Bukdahl efter min Anskuelse den rigest udrustede, og det både med Hensyn til Begavelse og ildfuld Arbejdsevne. Skønt endnu ung har han allerede en betydelig og meget ejendommelig Produktion bag sig, foruden at han har udfoldet en stor og skattet Virksomhed som Foredragsholder både herhjemme og i Norge og derved bidraget til at vedligeholde den literære Forbindelse mellem de to Lande. Der er for mig ikke Tvivl om, at Jørgen Bukdahl har alle Betingelser for at blive en førende Skikkelse i vort Åndsliv, og at det vilde kunne blive af stor Betydning, dersom han ved Hjælp af en klækkelig Understøttelse blev sat i Stand til mere end hidtil at ofre Tid på sin Udvikling og ved Rejser og på anden Måde at forøge sine Erfaringer.

21d Febr. 1931. I Ærbødighed
Henrik Pontoppidan

Til Undervisningsministeriet