Henrik Pontoppidan til Jørgen Bukdahl
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 20. januar 1930

Eksempel på jødisk Antipati


20.1.30.
Holmegårdsvej 2.
Charlottenlund.

Kære Hr. Jørgen Bukdahl!

Forinden jeg begiver mig på en Udflugt til et Par Venner her på Sjælland, vil jeg forsøge, om en Hilsen endnu kan nå Dem, inden De rejser tilbage til Norge. Jeg har med Tak og Glæde modtaget, hvad De har sendt mig siden sidst, og da jeg forleden havde Besøg af Henri Nathansen og Talen faldt på Dem og Deres Bøger, viste det sig til min Forundring, at også han i høj Grad påskønnede Dem og forstod 2 Betydningen af Deres Virksomhed som en længe savnet Modvægt mod den københavnske, ufolkelige Æsthetiseren. Jeg burde måske ikke have forundret mig, da også han jo søger til Bunds i sin Nation for at finde ned til Kilderne og "de levende Vandstrømme". Men på den anden Side har han ved flere Lejligheder vist en påfaldende Mangel på Forståelse af dansk Sind. Jeg tænker f.Eks på hans Artikler om Vilh. Andersen, (som jeg véd, De kender, da De jo ved den Lejlighed rykkede Andersen til Undsætning). Artiklen var ikke alene stødende uretfærdig; den var desuden et grelt Eksempel på jødisk Antipati for bølgende, strømmende, musiske Naturer som Vilh. Andersen, med hvem De jo har visse Lighedspunkter1. Men Dem holder han altså ikke desto mindre af, og det glædede mig.

I Dag blot denne korte Hilsen. Jeg er i Opbruds-Stemning og Vejret er jo næsten sommerligt.

Deres hengivne
H. Pontoppidan

 
[1] diskussionen udspandt sig april-juli 1928 i Politikens kronik. Nathansens artikel om Vilh. Andersen kom 15.-16.4. (optrykt i Portrætstudier, 1930), Bukdahls artikel 25.-26.5., Nathansens gensvar 1.6., Vilh. Andersens kommentar 9.6., og Bukdahls afslutning 3.-4.7.1928. tilbage