Henrik Pontoppidan til Thomas Bredsdorff
Sendt fra Taulov. 21. juli 1911
den ulyksalige Skillelinje
f.T. i Taulov
21.7.19111
Kære Hr. Bredsdorff!
Jeg sender Dem en hjertelig Tak for Deres Hilsen. Det er så sjelden, jeg får et Håndtryk fra nogen, der står på den Side af den ulyksalige Skillelinje, vi har lavet os, at jeg alene af den Grund blev meget glad for den. Men især glædede Brevet mig dog, fordi det kom fra Dem, der er en af de meget få, med hvem jeg føler mig åndeligt besvogret. Jeg ser jo nok, at også De udtrykkelig forudsætter en Uenighed "på afgørende Punkter". Det gør jeg nu ikke, fordi jeg overhovedet ikke ret kan tro på Muligheden af en virkelig Forståelse mellem Mennesker, uden at de samstemmer i det for dem væsentligste. Og derfor slutter jeg omvendt: hvor en sådan Forståelse findes, er der Enighed om det centrale i Tilværelsen, og Spliden ligger ude i Periferien, ude i den grå Tåge, hvor den ene ser en græssende Ko i det, som for den anden er en Kirke.
Det var min Hensigt at mødes med Dem på Skamlingsbanken, da De talte der i Begyndelsen af Måneden. Vi var i Sommer et Par Mil derfra. Men Vejret blev altfor vådt den Dag, og jeg er endnu ikke helt kommen til mine Kræfter.
Vil De bringe Deres Hustru en Hilsen fra min egen dito og fra mig selv en ærbødig Genhilsen.
Deres hengivne
Henrik Pontoppidan
