Henrik Pontoppidan til Georg Brandes
22. oktober 1918

kun et Udkast til en Roman

f. T. Helsingør
22.10.18.

Kære Georg Brandes!

Med stor Glæde modtog jeg Deres Brev, som nåede mig her i Helsingør, hvor jeg efter et Års Omflakken i disse Dage har slået mig ned og antagelig bliver i Vinter. Forgæves har jeg søgt Lejlighed i København, og da mit gamle Hjem i Snekkersten er opløst, mine Møbler magasinerede, vilde jeg vedvarende have været husvild, dersom ikke min ærværdige Ven Galschiøt havde overladt mig sit Forældrehjem, der står urørt fra hans Barndom i den samme store Have, hvor han 2 har sin egen, moderne Villa. En anden god Bekendt, hvem jeg også havde glædet mig til at være sammen med i Vinter, er desværre for et Par Dage siden pludselig død. Det var Karsten Kjelland, en Fætter til den store Aleksander, engang selv lidt Forfatter, men senere Bankmand. Han levede nu af sine Penge og ejede en stor Villa lige udenfor Helsingør, var et meget livslystent Menneske og fornøjelig at omgåes. Han lå i sin Seng med Dagens Aviser udbredt omkring sig og en Cigar mellem Fingrene, da Døden ramte ham som et Lyn.

Det glædede mig meget, at De havde haft lidt Fornøjelse af min lille Fortælling1, som jeg ellers har måttet høre adskillige 3 onde Ord2 om, hvad jeg iøvrigt var forberedt på. Jeg synes selv, at den hører til en af mine læseligste Småting. Jeg kan end ikke indrømme Dem, at jeg på Punkter af Betydning har ladet mig nøje med Antydninger. I hvert Fald er dette ikke gjort for at slippe udenom Vanskeligheder. Som jeg intet har fortalt om min Præstekones Afsked med hendes Børn, har jeg heller ikke skildret Gensynet, fordi det alene var Forholdet mellem hende og hendes Elsker, jeg vilde fremstille og kaste Lys over. Forøvrigt overvurderer jeg ikke Betydningen af det lille Arbejde, der som næsten hele den Række "Små Romaner", hvortil den hører, kun er en Skitse, et Udkast til en Roman, 4 som jeg velsagtens aldrig kommer til at skrive. Og det er ikke af Magelighed men√ for Virkningens Skyld, at jeg både for og bag har ladet mig nøje med Antydninger. En regelret Novelle skulde naturligvis have været anderledes bygget.

Jeg takker Dem ret for den Elskværdighed at ville sende mig Deres "Cæsar", når Værket er afsluttet. Deres Brevs Komme afbrød mig just i Læsningen af det udkomne Bind, som jeg daglig underholder mig med. Det er jo en Bog, man har godt af længe, og endnu er jeg ikke√ nået langt ud over de historiske Oversigter, som 5 strækker sig over dens første to hundrede Sider. – Der fortælles i Filolog-Krese en Historie om Mommsen og afdøde Professor Ussing, som engang gjorde Mommsen et Besøg og ved den√ Lejlighed foreslog ham at udarbejde en eller anden nyttig Oversigt, der stærkt savnedes. Den store Lærde skal da have afvist ham med den Bemærkning, at til den Slags Arbejde var en Mommsen ikke nødvendig. "Sådan noget kan jo ethvert Fæ gøre. Vil ikke f. Eks. De, Hr. Ussing, påtage Dem det Arbejde?"

Denne Historie kom jeg til at tænke på, da jeg holdt det vældige Bind i Hånden og begyndte Læsningen. Men efterhånden som jeg er kommen frem i Bogen, har jeg bedre og bedre forstået, hvad der har ført Dem til dette nye Herkulesarbejde, og med daglig 6 voksende Opmærksomhed, ja med Spænding følger jeg Dem i Deres Kampleg med det uhyre Stof, som De så vidunderligt evner at indpuste Liv og Flamme. Trods de bevægede Tider, vi i disse Dage oplever, og som ellers gør mig al Læsning vanskelig, fanges jeg ind af disse Krigsbilleder og uophørlige Blodbad fra en Tid, der i så meget ligner vor egen.

En Hilsen og fornyet Tak fra

Deres hengivne
Henrik Pontoppidan

 
[1] Fortælling: En Kærlighedseventyr der var udkommet 16.10. tilbage
[2] adskillige onde Ord: se de negative anmeldelser på udgivelsesdagen i København. Ekstrabladet og Kristeligt Dagblad. tilbage