Henrik Pontoppidan til Georg Brandes
Sendt fra Solvang pr. Taulov. 12. juli 1911

for Sommeren udplantet i den jyske Jord


12/7 1911
Solvang
pr. Taulov

Kære Georg Brandes!

Jeg er for Sommeren udplantet i den jyske Jord. For den – efterhånden lovlig kostbare – Sundheds Skyld lever jeg langt fra Mennesker i en Urskov, hvor der må gives Afkald på alle Civilisationens Goder. Deres Besøg går jeg altså også Glip af, hvad der gør mig meget ondt. Det er så længe siden jeg hørte Deres Stemme, og De har i Mellemtiden oplevet så meget og talt med – og til – hele Verden. At De havde haft Anfald af Deres gamle Årebetændelse, forstod jeg allerede af Deres Brev fra Italien; den bliver De vel aldrig helt kureret for, 2 men heldigt er det nok, at den sidder, hvor den sidder. Det sagde i hvert Fald Rigshospitalets Læger, som af den Grund kaldte den ufarlig. Men jeg forstår, hvordan den alligevel hemmer og plager Dem.

Jeg selv er nu næsten rask; Kræfterne er i Færd med at vende tilbage men er dog noget længe undervejs.

Vi har også lang Tid haft koldt og regnfuldt Vejr her i Jylland, og jeg skulde netop fedes op med Sol og Tykmælk. Endnu til for 8 Dage siden havde vi Ild i Kakkelovnen. Men nu synes De at være kommen hjem med Sommeren.

Min Kone og jeg ønsker Dem velkommen tilbage. Dersom De har gjort Hjemrejsen over Fredericia, kunde 3 vi have hilst på Dem dèr. Vi bor en god Milsvej derfra, i et lille Skovhus ved "Elbodalen". Navnet klinger italiensk eller spansk, men Landskabet her er ramjysk1.

Mange Tak for Hilsen og venlig Forespørgsel.

Deres hengivne
Henrik Pontoppidan.

 
[1] ramjysk: udpræget jysk, med bibetydning af noget groft, krast. Vilh. Andersen brugte ordet "ramsjællandsk" (om stedet og navnet Vallekilde). (Se ODS IV. ram 2.1), 4) og Ram-). tilbage