Henrik Pontoppidan til Georg Brandes
Sendt fra Fakse Ladeplads. 5. marts 1901
Slegfred
| 5/3 1901 | f.T. Fakse Ladeplads |
Kære Dr. Brandes!
Også jeg har søgt at finde Betydningen af Ordet Slegfred; men jeg har her i mit midlertidige Domicil kun en lille Ordbog af Sv. Grundtvig1, der som sædvanlig ingen Oplysninger giver. At Betydningen "slap Elskerinde" skulde være at forstå bogstaveligt, er dog vel næppe rimeligt. Sammensætningen Slegfredviv tyder jo endog på en anerkendt Forbindelse, en Slags ægteskabeligt Forhold.
Jeg behøver ganske sikkert ikke at sige Dem, at det ikke er Mangel på Lyst, der gør, at jeg ikke oftere besøger Dem, når jeg kommer til København; men jeg veed jo, hvad De også oftere har beklaget Dem over, at Skribenter og Skribentinder render Dem på Dørene i Tide og Utide, enten for at høre Deres Dom (ɔ: Deres Ros) om et eller andet netop 2 udgivet Værk eller for at få gode Råd af Dem med Hensyn til et kommende. Jeg synes, De ofte må føle Dem som en Mirakeldoktor malgré lui, til hvem alle uhelbredeligt Vanføre vender sig med Tro og Fortrøstning, og som af Medlidenhed med Staklerne undertiden giver dem en Recept uden selv at tro på Medicinen.
Forøvrig kommer jeg også stadig sjeldnere til København. Mine Forhold tvinger mig til Ensomhed, og mine Tilbøjeligheder driver mig ikke ud af den. Jeg veed godt, at en sådan Isolationstendens altid er et Svaghedstegn, ingen kan føle dette stærkere end jeg; men jeg har ikke selv pådraget mig denne de hemmeligste Synders Følgesygdom.
Jeg bringer Dem min Tak for Deres Linjer, der har glædet mig som et Bevis på Deres venskabelige Følelser for mig, dem, jeg gerne vilde søge at bevare.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.