Henrik Pontoppidan til Georg Brandes
Sendt fra Snertinge. 28. oktober 1900
jeg må have lidt Albuerum
| 28. Oktb. 1900 | Snertinge. |
Kære Dr. Brandes!
Da det lader til, at jeg ikke (som jeg havde ment) kommer til København foreløbig, og således ingen Udsigt har til at træffe Dem personlig, vil jeg ikke længer vente med at bringe Dem min bedste Tak for Deres Brevlinjer og den tilsendte Avisartikel1. Denne sidste, der jo er en Slags Status-Opgørelse, en Oversigt over det danske Folks gode og mindre fortræffelige Egenskaber, har jeg naturligvis læst med stor Fornøjelse; kun vilde jeg have overført de danskes Sindighed eller Langsomhed til Gevinstsiden, da den synes mig en af deres fortræffeligste Egenskaber, ja den, på hvilken en Forædling af Racen må bygges, således som det er sket med den jyske, træge Hest, der nu er bleven anerkendt som Verdens i alle Henseender fuldkomneste Brugshest, medens vore mange Forsøg på at frembringe "ædle" Væddeløbere kun har givet kummerlige Resultater.
I Bladene ser jeg jo, at De igen rejser og i det hele færdes meget2, og jeg har taget dette som Bevis for, at De nu er bleven raskere og forhåbentlig da også har genvundet Deres sædvanlige Arbejdskraft. Imod Sædvane har Aviserne ikke meddelt, hvilket Værk 2 De arbejder på. Jeg har nu længe bildt mig ind og glædet mig til, at det skulde blive en Bog om Goethe3.
Selv boer jeg stadig her i Snertinge. Det er ikke, fordi jeg ikke hellere boede i København; men herude kan man dog leve lidt anstændigt for den samme Sum, som man sulter på i Kbhvn. Jeg er nu bleven for gammel til at kunne sidde indelukket med Kone og Børn i en 3 Værelsers Lejlighed, jeg må have lidt Albuerum. Herude har jeg 9 Værelser, og Have og Udhus og Kældere og Lofter for det samme, som en lillebitte Kvistlejlighed koster på Amager eller Nørrebro. Og hvad Ensomheden angår, – nu ja, jeg har undertiden følt mig mere ensom inde i Byen end herude på Landet. Virkningerne af den Nikotinforgiftning, som i en Række af År var nærved at plage Livet af mig, er nu efter 3/4 Års Totalafholdenhed overfor Tobak næsten svundne, så også af den Grund har Opholdet herude været mig til Glæde.
Deres hengivne
H. Pontoppidan
