Henrik Pontoppidan til Edvard Brandes
Sendt fra Trelde pr. Fredericia. 24. juni 1904
Betænkeligheder og Hindringer
| 24d Juni 1904. | Trelde pr. Fredericia |
Kære Dr. Brandes!
De anser mig rimeligvis for meget hovmodig eller meget dum, når jeg ikke med Kyshånd tager mod Deres Tilbud. Jeg er måske i dette Forhold lidt af begge Dele. Men netop De vil også forstå, at jeg ikke gerne opgiver, hvad jeg nu engang har sat mig i Hovedet. Og så kommer forresten også hertil andre Betænkeligheder og Hindringer; – De har selv nævnet den, at jeg jo bor i Hillerød (og foreløbig ikke kan komme derfra uden at påføre mig et stort Lejetab). Mere betydningsfuld er dog den, at jeg rimeligvis slet ikke vilde 2 kunne præstere√ så meget Arbejde, som der måtte fordres af mig. En Dagbladsjournalist skal altid have sine Evner og Kræfter tilrede, må så at sige leve med Pennen bag Øret. Men jeg har i de senere År måttet slås med et Helbred, der gør et regelmæssigt Arbejde umuligt for mig. Der er Dage, da jeg ikke er en sur Sild værd. Jeg må udnytte de Øjeblikke, da jeg duer noget, og kan ikke kommandere mig selv.
Ja, jeg havde endnu meget at sige; men Postmanden er bleven set på Landevejen og kan være her hvert Øjeblik, og jeg vil ikke lade Dem vente længer end højst fornødent på mit Svar. Derfor blot endnu engang min bedste Tak for Deres Tillid til mig. Havde jeg blot fået Deres 3 første Brev een Dag før, havde jeg opsat Rejsen hertil for at tale ordenlig ud med Dem; men vore Senge etc. var allerede afsendt, så vi stod midt i Opbrudet.
Når jeg kommer tilbage til Hillerød, er De sagtens i København; men De slipper næppe for mit Besøg alligevel. Jeg tror vel ikke, at jeg til den Tid er kommen på andre Tanker; men jeg vil bedre mundtlig kunne forklare, hvorfor jeg har mener at handle rigtigt i at slå mig til Tåls med mine egne Fremtidsplaner.
Nu og altid
Deres hengivne
H. Pontoppidan
