Henrik Pontoppidan til Otto Borchsenius
Sendt fra Lindved pr. Vejle. 4. juni 1922

opfattet mig selv som Tidsskildrer

Kære Borchsenius!

Om jeg havde anet, at du vilde bryde dig om at forny Bekendtskabet med mine gamle Fortællinger, havde jeg naturligvis selv sendt dig dem. Men jeg har ikke sendt dette ret tilfældige Udvalg til et eneste Menneske, fordi jeg mente det uden Interesse for andre end dem, der ikke kendte disse Småting i Forvejen. Dobbelt har det derfor glædet mig, at det endnu en Gang har kunnet underholde dig, og du skal ret have Tak for de gode Ord, hvormed du igen har hilst dem på deres Vej ud mod^til√ Læseverdenen. 2 Gensynet af disse gamle Ting har jo også hos mig vakt Minderne fra vort Bekendtskabs første Tid, navnlig gælder dette de allerførste Penneprøver, som du i din Anmeldelse¹ særlig dvæler ved og viser fuld Forståelse, noget jeg næppe tør vente af andre Læsere, knap nok af mig selv. Det er i Grunden alene Indholdet af andet Bind, som jeg i Øjeblikket helt vil vedkende mig, og så er endda flere af de Fortællinger, jeg selv sætter højest, ikke medtagne, fordi de ældre Udgaver af dem endnu ligger usolgte.

At der i mit samlede Forfatterskab kun sjælden lovsynges, er jo rigtigt nok; men Tiden og dens Mennesker har virkelig ikke opfordret til Lovsang, og 3 jeg har oftest opfattet mig selv mere som Tidsskildrer, en historisk Fortæller, end som Poet i moderne Forstand. Heri har jeg noget tilfælles med vor ældre Malerkunst: min hovedsagelige Lyst og Evne er Portrættet. Og til en sådan indtrængende Forståelse af en given Virkelighed kræves der mangen Gang en Fantasivirksomhed, som Fabulisterne kun har ringe Anelse om.

Som du ser, lever jeg nu i Jylland, og vil rimeligvis blive her til ud på Efteråret. Min Kone fik i Vinter en grim Influenza, der tog alvorligt på hendes Kræfter. En Tid opholdt hun sig i et Rekreationshjem i Fredensborg, og nu er vi altså taget på Landet for at hun rigtig kan komme sig. Men her er ^foreløbig√ koldt og blæsende, så det vil 4 nok tage Tid. Om et Par Uger venter vi vor Datter hertil med Mand og Børn, så også af den Grund håber vi på snarlig Sommer. Der er vel ikke Tale om, at du og dine Børn kommer på disse Kanter i Sommerens Løb? I så Fald kører I forhåbenlig ikke vor Dør forbi. Vi bor ganske vist ikke ved Alfarvej, men dog heller ikke i en Udørk. Huset ligger højt til Vejrs midt imellem Vejle og Jelling. Fra førstnævnte Sted kører man hertil i Bil på en god halv Time. Det vilde være os begge en stor Glæde at se dig her en Dag, når Luften falder til Ro og Varmen kommer.

Vore bedste Hilsner! Og Tak for Venskab i 41 År. Din hengivne

Henrik Pontoppidan