Henrik Pontoppidan til Otto Borchsenius
Sendt fra Overgaden n. Vandet 15. 15. november 1920

Vinterrejsen i min Pult i adskillige År

Kære Borchsenius!

Du er kommen mig i Forkøbet med dit elskværdige Brev i Dag. Jeg modtog først mine Friekpl. af den lille Rejsejournal Lørdag Aften¹, og jeg er selv lidt sen i Vendingen, når det gælder Postbesørgelse. "Hans Kvast og Melusine" vilde jeg ikke besvære dig med – og gør det heller ikke nu – da det jo er en gammel Bog, som jeg rimeligvis tidligere har sendt dig. "Vinterrejsen" følger hermed, skønt du altså allerede har læst den. Heller ikke den er jo forresten ny; den har ligget i min Pult i adskillige År, og det skyldes den nye 2 Udgave af "Hans Kvast", at den ikke er bleven liggende der². I min Erindring hører de to Bøger sammen. Derfor lod jeg dem nu følges ad.

Jeg blev glad for din Vennehilsen: du veed, jeg sætter din Dom over Literatur højt, og hvad særlig Rejsebogen angår, da beroligedes jeg af dine venlige Ord, fordi jeg jo veed, at du stod Bjørnson nær. Når ikke du, som er så trofast i dine Venskaber, har følt dig stødt af min lille Bjørnson-Skitse, har jeg sikkert ikke krænket hans Minde. Billedet nærmer sig naturligvis Karrikaturen, hvad det netop også skulde. Men når "Politiken" i den Anledning korser sig, er det et fælt Skaberi af den ^gamle√ Luder.

Hvad nu ellers mine Forhold angår, så er jeg tvungen til at leve i fuldkommen 3 Ro for mulig på den Vis at komme af med mine Ansigtssmerter, idet al anden Behandling har vist sig at være frugtesløs. Det er Grunden til, at jeg ikke har søgt dig endnu. I Sommer, da jeg boede ved Silkeborg, rejste jeg til Sønderjylland for at være med til Dybbølfesten; men jeg nåede kun at overvære Kongeridtet over den gamle Grænse, da Smerterne desværre tvang mig til en hurtig Retræte. Måske havde vi ellers mødt hinanden på Dybbøl? — Mangen Dag har jeg det dog rigtig godt, og det samme gælder min Kone, om hun end stadig er en Del svag efter den store Operation, hun har gennemgået.

Gid vi snart måtte ses her i vor Kahyts-Lejlighed, der er sådan indrettet, at man har Fornemmelse af at befinde sig i ^et√ Skib. Kanalen har vi 4 lige udenfor vore Vinduer, og i Dag går der en strid Strøm igennem den. Tror du, at det kan gå an, ^{at vi}√ en Dag at inviterer din Frue og dig til en Labskovs trods den ^endnu√ manglende Ankomst-Visit i Colbjørnsensgade 27? Vi har jo begge to haft lovligt Forfald.

Vore bedste Hilsner!

Din hengivne
H Pontoppidan