Henrik Pontoppidan til Otto Borchsenius
Sendt fra Freiburg. 10. august 1912
tidlig påfærde, det hævner sig
10.8.12. |
f. T. Goethestrasse 45 a. Freiburg, Baden. |
Kære Borchsenius!
Du skal ret have Tak for din Fødselsdagshilsen, som først nu har nået mig. Jeg er glad ved at vide mig så venligt erindret af dig og sender dig en hjertelig Genhilsen. Din Håndskrift er aldeles den samme som for 30 År siden. Den bærer ingen Alderdomsmærker, og jeg kan vel slutte deraf, at også det sidste År er gået hen over dig uden at sætte Skæl. Og dog nærmer du dig jo nu de 70.
2 På mig har de sidste År taget lovlig stærkt, og det på flere Måder. Men jeg var jo tidlig påfærde, og det hævner sig. Jeg har dog nu igen fået fat på Arbejdet, og sandsynligvis kan jeg inden ret længe præsentere dig en Bog1.
Hvad mon der sker derhjemme? Jeg ser aldrig, eller næsten aldrig, en dansk Avis, og hvad de tyske Blade meddeler om danske Forhold, er væsenlig Hofnyheder. Men nu vil jeg også hjem.
Jeg veed ikke, hvordan Sommeren har været i Danmark. Her har den været dygtig våd. Jeg har boet sammen med min Familje i en lille Bjergby dybt inde i Schwarzwald; men Regnen har drevet 3 os tilbage til Stenbroen. I Øjeblikket går et mægtigt Tordenvejr henover vore Hoveder og får den Kvist, vi beboer, til at ryste. Hvilket meddeles dig som Undskyldning for disse Linjers Mangel på Sammenhæng, – men jeg vilde svare straks.
Vil du bringe din Frue min ærbødige Hilsen.
Din hengivne
Henrik Pontoppidan.
