Henrik Pontoppidan til Gustava Berendsen
Sendt fra Bakkegårds Allé 6. 26. januar 1899
det opofrende Venskab
| 26 Jan. 99. | Bakkegårds Allé 6. |
Kære Fru Berendsen!
Det gjorde mig helt bedrøvet, da jeg igår hørte, at De havde været her. Jeg har længe længtes efter igen at træffe Dem, og min Kone og jeg har så ofte villet søge Dem; men stadig er der kommen noget ivejen. Det har i det hele været et grumme forstyrret År for os, dette sidste. I Foråret blev jeg selv syg og har siden ikke kunnet komme rigtig til Hægterne; og nu i Efteråret blev min Kone så slet, at hun efter to Måneders Sygeleje måtte sendes op til et Sanatorium i Norge; andet 2 Råd vidste vor Læge tilsidst ikke at give.
Jeg er inderlig rørt over det opofrende Venskab, De har vist os ved at ville tage et af vore Børn til Dem, dersom vi engang begge skulle rejse. For vor Fornøjelse kommer vi næppe oftere over Landets Grænser; men måske for vor Sundheds Skyld! Foreløbig er Børnene ganske rigtig i Faxe; men jeg venter dem forresten hjem i Begyndelsen af næste Uge, og glæder mig grumme meget til deres Tilbagekomst; de har nu været borte i omtrent halvtredje Måned. – Jeg håber, at jeg med Else ved Hånden må se op til Dem en Dag for at sige Dem vor bedste Tak for Deres store Tilbud.
Deres hengivne
H Pontoppidan.
