Henrik Pontoppidan til Gustav Bauditz
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 16. november 1932

Åges Stræben


16 Novb. 32.
Holmegårdsvej 2.
Charlottenlund.

Kære Hr. Gustav Bauditz!

Jeg sender Dem Tak for den venlige Tilsendelse af Deres nye Roman1, som jeg nu har læst. Den er jo dristigere i sin Realisme end Deres tidligere, men dens Menneskeskildringer samtidig intimere, mere indtrængende, så jeg kan ikke tro andet, end at Bogen vil interessere mange og at De vil få Glæde af dens Udgivelse. Ganske vist ender Fortællingen lovlig u-accentueret. Der er hverken rigtig Sorg eller Glæde i Afslutningen. Men måske kan der ventes en Fortsættelse, hvor det unge Pars ægteskabelige Lykke bliver skildret. Det skulde i så Fald glæde mig. Et Barn i Vuggen er altid 2 mere værd end ti vingede Génier i Luften, især når de er så flygtige som Åges. Men jeg kunde for Resten også forlige mig med en mere tragisk Afslutning af denne Kunstnerkamp, dersom Åges Stræben blot√ havde været mere heroisk.

Vær nu venlig hilset fra

Deres hengivne
H. Pontoppidan.

 
[1] Roman: Gustav Bauditz: Præstens Plejesøn (1932). tilbage